Annonce:

Teslas salg styrtdykker – Model Y sættes ned med 45.000 kr.

I Tyskland, hvor Tesla i øvrigt har sin eneste europæiske fabrik, kæmper mærket med salget. Nu bliver Model Y 45.000 kroner billigere for at lokke køberne.

Annonce:

Tesla kan se tilbage på et 2024, hvor salget i Tyskland er styrtdykket. For at redde bare en smule af salgstallene, sættes prisen på Model Y ned med 6.000 euro svarende til 45.000 danske kroner.

Det skriver Autobild.

Tiltaget kommer som en reaktion på et markant fald i salget. Alene i årets første måneder skrumpede Teslas salg i Tyskland med 42 procent.

Samtidig kan mærket notere sig, at det europæiske salg er stagneret i de seneste måneder.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Foruden prisnedsættelsen tilbyder Tesla også gratis opladning på sine Supercharger-stationer til kunder i Tyskland, der køber en Model Y. Det sidste er også tilfældet i Danmark.

LÆS OGSÅ: Tesla har igen flest fejl til periodisk syn

Herhjemme er der dog ikke meldt ud om lignende rabatter. Heller ikke på lagermodeller. Men danske kunder, som smider penge efter en Tesla Model Y inden 31. december, vil få et års gratis supercharger-opladning med i købet.

Det generelle fald i Teslas europæiske leverancer er tydeligt. I år har bilmærket leveret 85.000 færre biler i Europa sammenlignet med samme periode sidste år.

Dette stiller krav til en betydelig vending i udviklingen, hvis Tesla skal nå målet om at levere mindst 515.000 biler i årets sidste kvartal.


Retfærdigvis skal det nævnes, at Tesla langt fra er de eneste som kæmper mod faldende salgstal. Flere af de danske bilimportører har i hele 2024 sænket priserne den ene gang efter den anden.

Senest har Kia i Danmark meldt ud, at mærkets størst bil overhovedet er blevet næsten en kvart million kroner billigere. Måske fordi der mellem 1. januar og 31. oktober i år kun er solgt 124 eksemplarer af bilen. Læs mere om det her.


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også