Teslas salg styrtdykker i hele Europa – undtagen ét land

Selvom Tesla har rettet sig lidt på salgslisterne i Danmark i juni, bløder bilmærket i Europa. Altså pånær en fremgang på 54 procent i Norge.

Annonce

Teslas salg i Europa er i den grad splittet i atomer.

Mens salget af den populære Tesla Model Y falder markant i flere store markeder som Danmark og Sverige, oplever bilmærket en markant fremgang i Norge.

Det viser nye salgstal for juni måned.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den samlede tendens for Tesla i Europa har i store dele af det seneste år været nedadgående. Flere lande melder om et tocifret fald i antallet af nye registreringer.

Men Norge skiller sig markant ud. Her steg Teslas samlede salg med hele 54 procent i juni sammenlignet med samme måned sidste år.

Fremgangen i Norge skyldes især ankomsten af den opdaterede Model Y, også kendt som ‘Juniper’. Salget af netop den model steg med 115,3 procent til 5.004 biler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er også positive takter at spore for Tesla i Spanien.

Her steg salget med 60,7 procent til 2.632 biler. Igen var det den nye Model Y, der trak læsset med en stigning på 127,2 procent. I Portugal var der en mere beskeden fremgang på 7,3 procent.

Markant nedgang i Danmark og Sverige

På trods af de positive resultater i Sydeuropa og Norge er situationen en helt anden på andre vigtige markeder. Særligt i Norden er der tale om store fald for Tesla.

I Sverige oplevede Tesla en nedgang på hele 64,4 procent i juni. Den negative udvikling rammer også Danmark hårdt.

På de danske veje kollapsede Teslas salg med 61,6 procent i samme periode.

Det skriver Reuters.


Det er bemærkelsesværdigt, da den nye Model Y nu er tilgængelig i Danmark.

Alligevel faldt salget af Teslas bedst sælgende model med 31,2 procent til 1.155 enheder. Det tyder på, at den nye version endnu ikke har vendt udviklingen for mærket i Danmark.

Det er ikke kun i Skandinavien, at Tesla kæmper med salgstallene. Den negative tendens ses over store dele af kontinentet.

Ny Model Y ‘Juniper’ er ikke nok

I Frankrig faldt Teslas salg med 10 procent. I Italien var faldet endnu mere dramatisk med en nedgang på 66 procent.

Mere efter annoncen

De store fald i flere europæiske lande understreger, at lanceringen af den opdaterede Model Y ‘Juniper’ ikke er en universel løsning på Teslas udfordringer.

Mens modellen sørger for en markant vækst i nogle lande, er det ikke nok til at modvirke den generelle negative trend på tværs af Europa.

Konkurrencen fra både europæiske og kinesiske bilmærker er intensiveret betydeligt.

Det friholder bare ikke de kinesiske mærker. De kan med andre ord ikke tillade sig at flytte foden fra speederen. Alligevel er det præcis, hvad der sker.

Kinesiske BYD forsøger blandt at komme en gigantisk gæld til livs ved at skærer ned med 33 procent. Læs mere om det her.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet