Annonce

Teslas robottaxaer er begyndt at lave trafikulykker

Teslas nye, selvkørende taxaer, de såkaldte robotaxier, har fået en katastrofal start. Nye data, afdækket af Forbes, viser, at bilerne allerede har været involveret i flere ulykker.

Annonce

Teslas længe ventede, selvkørende taxaer, de såkaldte “robotaxier”, har fået en problematisk start på de amerikanske veje.

Allerede i den første måned af tjenestens levetid har bilerne været involveret i mindst tre ulykker, hvor de er kørt galt.

Det afslører nye data, som erhvervsmediet Forbes har fået indsigt i.

Annonce

Lanceringen den 1. juli i Austin, Texas, blev ellers udråbt som en stor triumf for Elon Musk.

Men de nye oplysninger sår alvorlig tvivl om sikkerheden og teknologiens modenhed.

De selvkørende taxaer er ombyggede Tesla Model Y, der er udstyret med firmaets “Full Self-Driving” (FSD) software.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tre ulykker i løbet af 1 måned

De officielle data, som Forbes har afdækket, oplister tre ulykker i løbet af juli måned.

Den første hændelse skete kl. 03.45 om morgenen. Her blev en robotaxi, der holdt stille, påkørt bagfra af en SUV.

Den anden ulykke skete kl. 12.20. Her kørte en Tesla ind i et “stationært objekt” med 13 km/t. Ulykken medførte mindre personskade, og Teslaen måtte bugseres væk.

Artiklen fortsætter efter dette:

I forbindelse med den tredje ulykke, der skete kl. 15.15 lokal tid, ramte en Tesla en SUV, mens Teslaen var i gang med at dreje til højre med blot 3 km/t.

Ud over de tre officielle hændelser, findes der også videooptagelser af en fjerde ulykke. Her rammer en robotaxis dæk fronten af en parkeret bil på en parkeringsplads.

Kæmpe efterslæb i forhold til konkurrenten

Tesla har redigeret mange af de specifikke detaljer i ulykkesrapporterne med henvisning til forretningshemmeligheder.

Annonce for Auto Show

Men ulykkerne understreger den stejle læringskurve, som Tesla står overfor.

Ved udgangen af juli havde Teslas robotaxi-flåde tilbagelagt cirka 11.000 kilometer.

Til sammenligning har den primære konkurrent, Waymo (der er ejet af Googles moderselskab Alphabet), tilbagelagt mere end 150 millioner kilometer.

Sikkerhedsdataene understreger også forskellen. Ifølge mediet ArsTechnica registrerede Waymo 60 alvorlige ulykker i løbet af deres første 80 millioner kilometer.


Selvom Teslas tjeneste er i sin spæde start, er den indledende ulykkesrate et tegn på de store udfordringer.

Sikkerheden i Teslas biler er gentagne gange blevet udsat for en kritisk gennemgang.

Senest har Boosted kunne fortælle, at Tesla blevet tvunget til at redesigne deres elektroniske dørhåndtag, efter at de er blevet kaldt “dødsfælder”, der kan fange passagerer inde i en brændende bil.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?