Tesla har mistet endnu en direktør. Denne gang er direktør, der havde ansvaret for Cybertruck og hele Model 3-programmet skredet efter 8 år.
Teslas øverste chef for Cybertruck og Model 3, Siddhant Awasthi, forlader nu det amerikanske elbilmærke.
Opsigelsen kommer efter mere end otte år i firmaet og midt i en periode med store salgsudfordringer for den kontroversielle pickup-truck.
Afgangen er et chok for Tesla. Opsigelsen skaber ifølge amerikanske medier som CNBC skaber uro i direktionen.
Siddhant Awasthi har ellers haft en imponerende karriere hos bilmærket. Han begyndte sin rejse i Tesla som praktikant.
Han har senest overvåget Cybertruck-programmet fra den tidlige ingeniørfase til den igangværende produktion.
En produktion, der dog aldrig har nået de 250.000 biler om året, som mærkets øverste direktør Elon Musk drømmer om.
Nøglepersoner forlader Tesla midt i salgskrise
Ifølge Awasthis LinkedIn-profil har han stået i spidsen for produktstrategi, kvalitetsforbedringer og styring af forsyningskæden.
Ud over Cybertruck-ansvaret overtog han i juli sidste år også ledelsen af Tesla Model 3-programmet.
Hans afgang betyder, at Tesla mister endnu en nøglefigur. Det sker på et tidspunkt, hvor markedet for elbiler er under massivt pres.
Tesla har ellers kunnet løfte sløret for, at man i tredje kvartal af 2025 har leveret rekordmange biler. De tal blev drevet af amerikanske kunder, der ville sikre sig en skatterabat på 7.500 dollars (ca. 52.000 kroner, red.) på elbiler, inden den udløb 30. september i år.
Analytikere forventer da også et brat fald i salget i fjerde kvartal, nu hvor det store købsincitament er væk.
Cybertrucks fremtid er nu mere usikker
Cybertrucken har haft en svær start.
Den har kæmpet med udfordringer i salget. Tesla har måttet tilbyde tusindvis af dollars i rabat på lagerbiler i de seneste måneder.
I marts i år blev 46.096 Cybertrucks tilbagekaldt. Det skete på grund af et problem med køretøjets introduktion i november 2023.
Awasthi selv har udtalt sig sentimentalt om sin afgang.
– For otte år siden, da jeg begyndte som praktikant, havde jeg aldrig drømt om, at jeg en dag ville få mulighed for at lede Cybertruck-programmet og føre det ud i livet, skrev han i et opslag på LinkedIn.
Men hans afgang sætter nu et alligevel et spørgsmålstegn ved Cybertrucks langsigtede kvalitet og produktstrategi.
Siddhant Awasthis afgang er endnu et tegn på, at elbilmarkedet er i voldsom forandring. Konkurrenterne er også ramt.
Som Boosted for nylig kunne fortælle, er General Motors netop tvunget til at fyre 1.750 ansatte og stoppe produktionen på to batterifabrikker.
Det skyldes et kollapset elbilsalg i USA efter fjernelsen af statsstøtten. Awasthis exit understreger, at usikkerheden i toppen af bilindustrien ikke bare er der. Men at den er markant.

