Tesla tabte – skal betale 104.000 kroner til vred bilist

Tesla trak selv en bilist i retten. Men nu har bilmærket tabt hele sagen og skylder 104.000 kroner.

Annonce

En Tesla Model Y-ejer i Norge har vundet en retssag mod Tesla efter længere tids strid om lakskader og mærkets lakeringer i det hele taget.

Det norske retssystem har nemlig slået fast, at lakken på bilen var så fejlbehæftede, at Tesla skal betale for det hele en gang mere.

Dommen betyder, at Tesla skal betale 104.000 kroner i erstatning til ejeren samt renter og sagsomkostninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Retssagen begyndte, da ejeren Gunnar Hemming opdagede lakskader efter en tur i en helt almindelig vaskehal.

Skaderne var synlige på alt fra kølerhjelmen til førerdøren, begge bagdøre og forreste kofanger. Ifølge Norges Automobil-Forbund (NAF) skyldtes skaderne, at lakken var unormalt blød i det.

Tesla nægtede dog at tage ansvar. Bilmærket mente og mener stadig ikke, at der var tale om en fabrikationsfejl. Derfor har man også afvist at dække skaderne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Retten: Det er ikke ejerens skyld at lakken falder af

Hemming klagede til Forbrukertilsynet, den norske pendant til Forbrugerklagenævnet. Her fik han i første omgang medhold og blev tilkendt en erstatning svarende til 74.000 kroner.

Men Tesla valgte at gå rettens vej og sagsøgte deres egen kunde. Hemming forsøgte at indgå et forlig, men det blev afvist. Sagen endte derfor i Trøndelag-byret.

Retten lagde vægt på, at ejeren havde behandlet bilen forsvarligt. Der var ingen tegn på, at bilen var brugt forkert. I stedet pegede dommeren på defekter i lakken, som gjorde overfladen ekstra sårbar over for almindelige påvirkninger som stenslag og bilvask.

Læs videre efter annoncerne

Dermed fik ejeren fuldt medhold. Tesla blev dømt til at betale en samlet erstatning på 104.000 kroner.

– Jeg er lettet over, at byretten var grundig og tog mine beviser og argumenter alvorligt. Det giver en følelse af retfærdighed, sagde Gunnar Hemming efter afgørelsen til norske Elbil24.

Tesla nægter at tage ansvar for fejl i lakken

Det er ikke første gang, Tesla får kritik for problemer med lak og samlekvalitet. Flere ejere har tidligere stillet sig frem i medierne og fortalt om lignende problemer. I nogle tilfælde er det endt med økonomiske krav bilmærket.

Sagen i Norge viser, at der kan være juridisk hold i sådanne klager, selv når Tesla afviser dem. Retten konkluderede, at bilens lak ikke levede op til almindelige standarder, og at ejeren derfor havde et rimeligt krav om erstatning.

Mere efter annoncen

Tesla har desuden valgt ikke at anke dommen. Bilmærket må dog ikke selv omlakere bilen. Det skal gøres af andre. Tesla skal kun betale regningen.

Flere problemer med Tesla-lak i Skandinavien

Tesla har især i kolde klimaer som Skandinavien været i modvind. Kombinationen af frost, fugt og salt på vejene har ifølge flere bilejere ført til hurtigere nedbrydning af lak og karrosseri.

Flere norske og svenske medier har skrevet om, hvordan lakken falder af på Teslas biler. Boosted har også kunnet fortælle, hvordan visse nordmænd ligefrem mener, at bilerne er de rene rustfælder. Læs mere om det her.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder