Annonce:

Tesla slettede 41.000 kilometer fra skeløjet bil

Tesla slettede på ‘mystisk vis’ hele 41.000 kilometer fra en Cybertruck, der på den måde gik tilbage til 0 efter et service.

At Tesla slettede hele 41.000 kilometer fra triptælleren på en Cybertruck i forbindelse med et planlagt service, er tilsyneladende kun ét af ejerens problemer.

Det skriver vedkommende selv i en tråd på forummet CybertruckOwners.

Bilen kom nemlig ikke bare tilbage med en nulstillet kilometertæller. Teslas teknikere havde slettet alle spor af, at bilen havde kørt 41.000 kilometer. I hvert fald digitalt.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Og hvad værre er, skriver Tesla-ejeren, at teknikerne aldrig rettede de gab mellem panelerne, som Cybertrucken blev leveret med fra fabrikken.

Men da bilen igen kunne afhentes, var der mere galt, end da den blev afleveret. Et problem med en periodisk fejlramt ABS-bremse var ikke rettet, bilen havde ‘glemt’ ejerens telefon, og noget af det plastik, der findes rundt om handskerummet, lå løst på gulvet i kabinen.

Desuden mener ejeren også, at bilen efter service nu er skeløjet. I hvert fald peger lyset fra lygterne i alle mulige retninger. Og det går alt andet end ligeud.

En lysbro, som ejeren havde bedt Tesla om at sætte på bilen, var i øvrigt installeret så dårligt, at Tesla nu skal lave det hele forfra.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Om teknikere kan få de oprindelige kilometer tilbage i bilens computersystemer, er et helt andet spørgsmål. Men det er bestemt ikke første gang, at Tesla tager grueligt fejl, når de har en bil til service.

En af dem, der kan tale med om den slags, er Thomas Remos. Tilbage i april 2024 måtte han lade et fejeblad hente en helt ny bil efter bare én kilometers kørsel. Læs mere om det her.

Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: [email protected]

Læs flere artikler efter annoncerne:
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til [email protected]
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også