Tesla opsøger syge ansatte – “De bliver aggressive”

I Tyskland er Tesla begyndt at opspore ansatte, som har meldt sig syge, for at tjekke, om det nu også passer. Fagforeningen er rasende.

Annonce

– Vi tog hjem til et udvalgt antal, nogle af dem kunne vi ikke finde, mens andre blev meget aggressive.

Sådan siger fabrikschef hos Tesla i Tyskland André Thierig om den praksis bilmærket har med at kontrollere, om sygemeldte medarbejdere nu også er syge.

Det skriver Süddeutsche Zeitung.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge fabriksledelsen kommer det drastiske tiltag, fordi sygefraværet på fabrikken i udkanten af Berlin i løbet af denne sommer flere gange har ligget på mere end 15 procent. Tiltaget er dog noget, de ansatte bakker op om, siger Thierig.

– Vi informerede alle medarbejdere på et personalemøde, og de syntes, det lød godt, folk har været frustrerede over det høje sygefravær blandt deres kolleger.

LÆS OGSÅ: Nyt batteri til elbiler kan kun tåle 100 opladninger

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hos fagforeningen IG Metall er man til gengæld rasende over, at Tesla kan finde på den slags. Fagforeningen kalder bilmærkets opførsel for uacceptabel.

– Det er ikke acceptabelt, man sætter de syge under pres og øger arbejdsbyrden for dem, der er raske, siger Dirk Schultze fra IG Metall.

Tesla forsvarer sig med, at den slags hjemmebesøg ikke er andet og anderledes end hos flere andre tyske virksomheder. Samtidig siger Tesla, at man blandt ansatte på tidsbegrænsede kontrakter kun ser et sygefravær på omkring to procent.

I det hele taget har der været nok at berette om fra Teslas tyske fabrik i løbet af i år. Fabrikken har både været udsat for attentater og delvise nedlukninger.

Ligesom aktivister på et tidspunkt valgte at besætte det område, Tesla ønsker at udvide i. Besættelsen skete netop i protest over Teslas udvidelsesplaner i Tyskland.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!


Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet