Annonce:

Tesla konfiskeret efter gaderæs i byzonen

En 35-årig mand er en Tesla Model S fattigere, efter dommerens hammer faldt i retten i Glostrup den 22. marts 2021.

Manden kørte den 1. maj 2020 ræs på en gade i Glostrup. Vejen var klassificeret som en del af en byzone, og fartgrænsen var således 50 km/t. Men det var ikke det, de færdselsbetjente, der var til stede, målte. 145 km/t var nok til, at bilisten blev sigtet for vanvidskørsel, og at Tesla’en kunne beslaglægges. Desuden blev føreren også idømt 30 dages betinget fængsel og én nettomånedsløn på 12.500 kr.

Det skriver Bilmagasinet.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Artiklen fortsætter her:

Ny lov er gældende
Der skal to til en tango, og Tesla’en var således ikke alene. Modstanderen var en VW Golf R, der på daværende tidspunkt ikke kunne beslaglægges, eftersom bilen ikke var ejet af føreren. I 2021 blev der vedtaget en lovpakke, der blandt andet betyder, at vanvidsbilister nu kan få konfiskeret bilen, selvom de ikke ejer bilen. Det gælder ikke for denne sag, da forbrydelsen skete i 2020, men fremover skal det altså afskrække f.eks. ejere af leasingbiler fra at køre vanvidskørsel. Og ifølge politiet, så hjælper det også:

”Jeg synes, at retssystemet sender en meget tydelig besked til dem, der kører ræs på offentlige gader og veje: Det her kan koste fængsel, kørekort, bøde og bil. Da vi oplever, at straffen nogen gange overrasker tiltalte i de her sager, håber jeg, en dom som denne sætter tanker i gang hos andre,” siger specialanklager Charlotte Møgelhøj, anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi.


Annonce:

Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Hader vi dem?

Annonce:

Læs også

Annonce:

Billig bilforsikring?

Indtast din nummerplade herunder og se billige bilforsikringer. Det er helt gratis:

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Gratis artikler

Flere populære artikler