Tesla kollapser i Europa for 5. måned i træk

Salget af Tesla i Europa styrtdykker for femte måned i træk, viser nye tal. Amerikanerne kan dog trøst sig ved, at det samlet set kun går lidt frem med bilsalget.

Annonce

Salget af Tesla i Europa står midt i en markant nedtur.

For femte måned i træk viser salgstallene et styrtdyk for den amerikanske producent. Nye tal fra bilbranchens sammenslutning ACEA bekræfter nedturen.

I maj måned alene faldt Teslas registreringer med hele 40,5 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Det svarer til, at der blev solgt 8.729 biler i maj 2025 mod 14.682 biler i maj 2024.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udviklingen er endnu mere markant, når man ser på hele året indtil videre. Fra januar til maj er Teslas salg i EU faldet med 45,2 procent.

Det store fald er bemærkelsesværdigt. Det sker i en periode, hvor det samlede salg af rene elbiler i EU faktisk steg med 25 procent i maj.

Teslas markedsandel er derfor faldet mærkbart. Den er gået fra 2,0 procent af det samlede europæiske bilmarked i starten af året til nu kun at udgøre 1,1 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hybridbiler vinder frem på markedet

Mens Tesla kæmper med salget, vinder andre teknologier frem. Især hybridbiler er populære blandt de europæiske bilkøbere.

Salget af hybridbiler steg med 16 procent i maj. De udgør nu over en tredjedel af det samlede marked med en andel på 35,1 procent. Det gør dem til den mest populære drivlinje.

Også plug-in hybrider oplever stor fremgang. Her steg salget med næsten 47 procent i maj måned. De udgør nu 8,2 procent af markedet.

Samtidig fortsætter de traditionelle benzin- og dieselbiler med at tabe terræn. Salget af benzinbiler faldt med 20,2 procent, mens dieselbiler gik tilbage med 26,6 procent i maj.

Det samlede europæiske bilmarked viste en lille stigning på 1,6 procent i maj. Set over hele året er der dog tale om et lille fald på 0,6 procent.

Volkswagen dominerer, mens andre mærker kæmper

Den største spiller på det europæiske marked er fortsat Volkswagen-gruppen. De øgede deres salg med 4,8 procent i maj og registrerede næsten 264.000 nye biler.


Især mærket Cupra klarer sig godt med en fremgang på over 31 procent. Audi og Skoda oplevede også en solid vækst i salget.

Andre mærker har det sværere. Volvo oplevede et fald i registreringerne på over 20 procent i maj. Det er en tendens, der har præget mærket hele året.

Mere efter annoncen

Når det kommer til tabte markedsandele, kan ingen dog følge med nedturen hos Chrysler og Lancia. De to mærker, som ACEA endda slår sammen, må notere sig en tilbagegang på hele 80,2 procent.

Boosted har før fortalt, hvordan Chrysler, der ellers netop er fyldt 100 år, kan være på vej i graven. Og det endda sammen med andre af de i alt 14 Stellantis-mærker. Læs mere om det her.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet