Annonce:

Tesla i ny nedtur – er havnet på frygtet hadeliste

Teslas salg i Norge faldt markant i februar måned. Det har en lektor fra Universitetet i Bergen dog en simpel forklaring på.

Tesla er havnet på en ny hadeliste i Norge, hvor salget af mærket i øvrigt er i frit fald.

Indregistreringerne af nye Tesla Model Y er faldet med 70 procent i februar 2025 sammenlignet med samme periode året før. Det sker efter flere år, hvor Norge ellers har været et af Teslas stærkeste markeder.

– Tesla står øverst på hadelisten hos NAF og Forbrugerrådet, siger Thor Øivind Jenssen, lektor ved Universitetet i Bergen, til TV2.no.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Faldet i salg begyndte i januar, hvor der blev registreret 38 procent færre Teslaer end i januar 2024. Den 27. februar manglede Tesla yderligere 550 biler for at nå samme tal som for et år siden.

Det er en markant nedgang fra de 1.749 biler, der blev registreret i samme periode sidste år. Tendensen er ikke unik for Norge.

Også i Sverige er registreringerne faldet med 44 procent i februar, mens salgstallene herhjemme fra endnu ikke er offentliggjort.

Ifølge norsk TV2 er der i alt registreret 8.360 nye elbiler i Norge i februar. Robert Næss, investeringsdirektør i Nordea, mener, at årsagerne til Teslas faldende salg skyldes flere ting.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– Jeg tror, det er en kombination af, at nogle mennesker har et negativt indtryk af Musk, og at en Tesla ikke længere er et markant bedre køb end andre elbiler, skriver Næss i en kommentar til mediet.

Thor Øivind Jenssen, som forsker i virksomheders omdømme og forbrugertilknytning, mener, at faldet udelukkende skyldes et forringet omdømme blandt forbrugerne.

– Der har været flere fejl ved bilerne, og når kunder klager, udvises der arrogance og langsom service, siger Jenssen.


Tesla har oplevet et generelt fald i salget i Europa i begyndelsen af året. Men også det kan der være flere forklaringer på, i januar løftede Tesla nemlig sløret for den faceliftede Model Y.

En bil mærket først kan begynde at levere i denne måned.

Det kan derfor også være ventetiden på den nye bil, der får bilisterne til at holde igen.

Tak fordi du læste med.
Læs flere artikler efter annoncerne:


Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Annonce:

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Flere populære artikler

Læs også