Tesla godkender verdens største løn til Elon Musk

Han skal arbejde for det. Målet er 20 millioner biler. Men nu har Teslas aktionærer godkendt en lønpakke på 5.685 milliarder kr. til Elon Musk.

Annonce

Tesla-aktionærerne har stemt ja.

Elon Musks lønpakke på op til 878 milliarder dollars, svarende til 5.685 milliarder danske kroner, er blevet godkendt.

Hele 75 procent af aktionærerne stemte for den historiske aftale. Lønpakken er verdens mest værdifulde.

Den astronomiske kompensation er bundet op på en række ekstremt ambitiøse vækstmål for Tesla over det næste årti.

Annonce

– Det, vi er ved at begynde, er ikke bare et nyt kapitel i Teslas fremtid, men en helt ny bog.

– Andre aktionærmøder er slummer, men vores er bare kuldegysninger. Se på det her. Det her er vanvittigt, sagde Elon Musk efter afstemningen.

Godkendelsen kommer efter ugers intenst drama. Både en amerikansk domstol og den Norske Oliefond har tidligere kritiseret og afvist Musks tidligere lønpakker.

Målene: Robotter og Robotaxaer

For at få indfriet den gigantiske lønpakke skal Elon Musk opnå flere, næsten umulige, milepæle.

Blandt andet skal Elon Musk leverer på følgende parametre:

  • Produktion: Tesla skal producere 20 millioner køretøjer i løbet af de næste ti år.
  • Robotaxaer: Der skal være minimum én million førerløse Tesla Robotaxaer i drift på verdensplan.
  • Værdi: Selskabets markedsværdi skal stige fra de nuværende 9.700 milliarder kroner til mellem 2.000 og 8.500 milliarder dollars (op til 58.600 mia. danske kroner, red).

Ifølge Musk selv vil den største værdiskaber i fremtiden dog blive robotten Optimus. Den vil blive større forretning end elbilerne selv.

Sejr midt i salgs-krise

Godkendelsen er en kæmpe sejr for Elon Musk. Den er et bevis på hans fortsatte kontrol over firmaet.

Artiklen fortsætter efter dette:

Den kommer på trods af, at uafhængige rådgivere og den Norske Oliefond frarådede aktionærerne at stemme for. De kaldte pakken for “groft overdreven”.

Musk har tidligere truet med at forlade Tesla, hvis han ikke fik sin vilje. Bestyrelsen har i et brev til aktionærerne advaret om, at hans exit ville være en katastrofe for firmaet.

Nu har aktionærerne givet ham det, han ønskede.

Men aktionærernes ja til lønpakken kommer på et kritisk tidspunkt for Tesla. For ikke bare har den statslige, norske oliefond, der er verdens rigeste og største af sin slags, sagt nej.

Annonce

Bilmærket kæmper mod et faldende overskud. Samtidig styrtdykker salget af elbiler i USA, efter statsstøtten forsvandt 30. september i år.

Musks nye mål om at sætte en million selvkørende Robotaxaer på vejene står i skarp kontrast til Teslas nuværende problemer med selve teknologien.

Som Boosted for nylig kunne fortælle, granskes Teslas FSD-system i øjeblikket igen af amerikanske myndigheder.

Myndighederne kigger lige nu på mindst 58 sager, hvor Teslaer med Autopilot kører over for rødt lys og er skyld i ulykker.

Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce:

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce