Annonce:

Tesla-ejere er igen de dårligste bilister i trafikken

Tesla-ejere topper igen en kedelig statistik. Ifølge en årlig, amerikansk undersøgelse er Tesla-folket nemlig de dårligste i trafikken.

Tesla-ejere er igen blevet kåret som de værste bilister på vejene. En undersøgelse viser, at Tesla-bilister er de værste bilister i USA.

Ifølge forsikringsdata, som det amerikanske selskab Lendingtree har indsamlet, topper Tesla listen over bilmærker med de dårligste bilister.

I perioden fra januar til december 2024 blev der registreret 36,94 hændelser pr. 1.000 Tesla-bilister. Hændelserme, der er talt med i opgørelsen, dækker over trafikulykker, spirituskørsel og hastighedsovertrædelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Tallet er det højeste blandt alle de undersøgte bilmærker og en stigning fra 31,93 ulykker pr. 1.000 bilister i 2023.

RAM-ejere kommer ind på andenpladsen med 33,92 hændelser pr. 1.000 bilister, efterfulgt af Subaru-ejere med 32,85 hændelser pr. 1.000 bilister. Det er værd at bemærke, at Tesla-ejere var og er de værste på vejene i 11 stater, mens RAM-ejerne var de værste på vejene i 16 stater.

Undersøgelsen viser også, at mange Tesla-ejere misbruger bilernes førerassistentsystemer, Autopilot og FSD.

Bilisterne tror, at Tesla-modellerne generelt er selvkørende, selvom mærkets systemer på ingen måde gør bilerne selvkørende.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Misforståelserne, når det kommer til teknologiens muligheder, har allerede haft tragiske konsekvenser. Sidste år døde en motorcyklist i USA, da han blev påkørt af en Tesla, hvis fører troede, at bilen kunne køre selv.

På trods af disse udfordringer har Teslas elbiler et højt sikkerhedsniveau og har opnået 5 ud af 5 stjerner i Euro NCAP-test. Det er dog tydeligt, at førernes adfærd udgør en betydelig risiko på vejene.

BilmærkeUlykker per 1.000 bilister
Tesla36,94
RAM33,92
Subaru32,85
Audi32,23
Mazda31,86
Volkswagen31,56
BMW30,43
Honda29,89
Infiniti29,37
Toyota29,09
Lexus28,67
Acura28,44
Jeep28,08
Hyundai27,30
Nissan26,73
Mercedes-Benz26,57
Kia26,39
Volvo26,35
Land Rover25,97
Gennemsnit27,11
Tak fordi du læste med.
Læs flere artikler efter annoncerne:


Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Annonce:

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Flere populære artikler

Læs også