Annonce:

Teenagere i Suzuki anholdt efter biljagt

To teenagere tog den overfor rødt, da de af en patrulje i Slagelse blev opdaget i en stjålet bil.

Klokken var omkring 15 onsdag i denne uge, da en patrulje spottede to teenagere i en grå Suzuki Liana, der kort forinden var meldt stjålet fra en adresse i nærheden.

Men i stedet for at erkende nederlagte valgte chaufføren – en 17-årig mand fra Dalmose – at gasse op og køre overfor rødt i en lysregulering. Herfra gik jagten videre gennem Slagelse by med høj hastighed.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Artiklen fortsætter her:

Flere gange kørte bilen overfor rødt, ligesom der også blev krydset spærreflader undervejs. På et tidspunkt måtte en modkørende bremse hårdt op for at undgå et sammenstød med de to hurtigtgående teenagere.

Jagten endte, da den 17-årige i en rundkørsel valgte at køre mod kørselsretningen. Med det resultat at han ramte en anden bilist. At ‘deres’ Suzuki stod stille, fik dog ikke de to ungersvende til at opgive. I stedet forsøgte de begge at flygte fra stedet i løb.

Langt kom de dog ikke. Føreren blev indhentet af en betjent, mens passageren blev holdt tilbage af en vidne til ulykken. Begge knægte blev sigtet for at forvolde fare for andres liv, for brugstyveri af bilen og en hel stribe overtrædelser af færdselsloven.

Det viste sig i øvrigt, at den 17-årige chauffør var i besiddelse af 13 gram amfetamin. Hvorfor han også blev sigtet for at overtræde loven om euforiserende stoffer. Den 15-årige blev efterfølgende løsladt, mens hans ældre kammerat blev fremstillet i grundlovsforhør torsdag.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:

 

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:
Annonce:

Gratis tjek!

Indtast din nummerplade herunder og se billige bilforsikringer. Det er helt gratis:

Læs også

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Flere populære artikler

Læs også

Altid gratis artikler