Tal trækkes tilbage – elbiler overgår IKKE benzin i Norge

Vejtrafikkens Oplysningsråd (OFV) må nu korrigere sine egne oplysninger om, at elbilen har overgået benzinbilen i antal i Norge.

Annonce

Det passer alligevel ikke, når den norske medlemsforening tidligere oplyste, at der nu er flere el- end benzinbiler i Norge.

Det var ellers på baggrund af dette tal, at norske såvel som internationale medier bragte historien. Boosted skrev også, at elbilerne havde overgået benzinerne i Norge.

Men nu har OFV trukket udsagnet tilbage, efter at branchehjemmesiden Bilnytt.no er gået ind i sagen med et berettiget spørgsmål. Nemlig hvordan OFV skelner mellem biltyper.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– I denne sag skelner vi mellem rene benzin- og dieselbiler. Hybrider af forskellige typer grupperes hver for sig, siger OFV-chef Øyvind Solberg Thorsen til Bilnytt.

Øyvind Solberg Thorsen medgiver dog, at den forkerte nuancering – altså hvor hybridbilerne talte med som elbiler – i første omgang fremgik af pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ: Clarkson indrømmer – stopper på TV på grund af elbiler

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Motor.no er den korrekte opgørelse af bilparken i Norge, noget anderledes end OFV i første omgang påstod. Faktisk er elbilerne langt bagefter både benzin- og dieselbilerne.

Og det selvom nybilsalget ganske rigtig domineres af elbiler. Læs mere om det her.

Det går faktisk ikke så godt for elbiler. I hvert fald ikke så godt som de fleste bilmærker havde både troet og forventet for bare få år siden.

Artiklen fortsætter efter dette:

Et eksempel på denne fejlkalkule finder vi hos både de europæiske bilfabrikkers interesse-organ ACEA og hos Volkswagen.

Hos ACEA mener formanden Luca de Meo, at EU er nødt til at udskyde planlagte og meget strengere emissionskrav, hvis europæisk bilindustri stadig skal være en forretning.

Bilisterne køber nemlig ikke elbiler nok.

Og hos et enkeltstående mærke som Volkswagen har man sværere ved at sælge, end ledelsen havde troet.


I den forbindelse er der blevet lavet så mange investeringer, at Volkswagen nu er en dybt forgældet virksomhed.

Tyskerne skylder ifølge økonomidirektøren hele 3.200 milliarder kroner.

Annonce

Den korrekte fordeling af den norske bilpark:

● 38,57 procent benzinbiler, 

● 35,16 procent dieselbiler

● 26,24 procent elbiler

Kilde: Motor.no/OFV

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce
Hot Wheels Stunt Show

Bilbranchen

Annonce
Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Har du læst?