Tabte 1,5 milliarder – nu skal batterifabrik lukkes

Batterisamarbejdet mellem Stellantis og Mercedes holder ikke. Fabrikken i Italien, der fik trukket en støtte på halvanden milliarder kroner, skal nu lukkes ned.

Annonce

Mercedes, Stellantis og energi-giganten Total er på nippet til at opgive en fælles batterifabrik i Termoli, Italien.

Ifølge den italienske avis Milano Finanza er projektet Automotive Cells Company (ACC) ikke længere økonomisk bæredygtigt.

Bilfabrikkerne og energi-giganten skyder selv skylden på ‘tekniske, strategiske og økonomiske vanskeligheder’.

Artiklen fortsætter efter dette:

En talsperson, som avisen har fået fat i, vil kun sige, at ACC stadig ‘gennemgår sine investeringsplaner i både Tyskland og Italien’.

Målet er ifølge virksomheden at nå frem til en beslutning ‘inden årets udgang’. I mellemtiden kæmper ACC med at få en anden fabrik i Frankrig, som er den eneste der holdes i gang, til at levere.

Firmaets egne data viser, at man regner med at kunne bygge 15.000 til 20.000 batteripakker i løbet af de sidste kvartal i 2025.

Det er 20 til 25 procent mindre end de kinesiske konkurrenter er i stand til. Samtidig kæmper ACC mod højere produktionsomkostningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Desuden bygger den europæiske batterifabrikker såkaldte NMC (nikkel-mangan-kobolt)-batterier. Pakkerne, der kommer ud af den slags, er både dyrere og teknologisk set ældre end LFP-batterierne, der er langt mere almindelige i elbiler.

Det er ikke første gang, at fabrikken i Termoli har været opgivet. Allerede i februar 2025 sagde Stellantis, at efterspørgslen på batterier ikke er stor nok til at retfærdiggøre en produktion i Italien.

7 måneder senere har de ansattes fagforeninger indkaldt til demonstration foran fabrikken den 29. november. Om ACC eller Stellantis skifter mening af den grund, melder historien ikke noget om.

Salget mod Termoli-fabrikken er blot det seneste i en lang række af nederlag for europæisk batteriproduktion.

Tilbage i september trak Italien en ellers lovet investering på 200 millioner euro svarende til 1,5 milliarder kroner, tilbage.

Annoncer:

Og i år er den svenske batteriproducent Northvolt gået konkurs. Som Boosted kunne fortælle, har hver eneste dansker tab millioner på konkursen.

I dag forsøger en ny men meget mindre amerikansk ejer at få produktionen på Northvolt Ett i Sverige til at køre igen.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Annonce for Auto Show

Bilnyheder

Annonce
Hot Wheels Stunt Show

Bilbranchen

Annonce
Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Har du læst?