En ny lov i USA fjerner statsstøtten til elbiler. For Cadillac betyder det et tab på 52.000 kroner.
Cadillac må vinke farvel til 52.000 kroner. Eller rettere det må deres kunder.
Den amerikanske stat har nemlig besluttet at fjerne alt statsstøtte til elbiler fra 30. september. Det skulle ellers først være sket i 2032.
For Cadillac betyder det, at modeller som Lyriq og Escalade IQ rammes hårdt.
I USA har bilkøbere hidtil kunnet få et føderalt ( et statsligt, red.) tilskud på 7.500 dollar til købet af visse elbiler. Det svarer til cirka 52.000 danske kroner.
Men de regler forsvinder nu ved udgangen af september.
Det betyder, at bilerne reelt bliver dyrere for forbrugerne. Alternativt må Cadillac selv dække tabet for at holde priserne nede og forblive konkurrencedygtige.
Timingen særligt dårlig, fordi Cadillac kort før reglerne blev lavet om, smed et anseeligt millionbeløb i dollar i en offensiv, som fik flere elbiler på programmet.
Det gælder modeller som den kompakte Optiq, den mellemstore Vistiq og den enorme Escalade IQ.
Derudover findes performance-udgaver og topmodellen Celestiq. Hele satsningen blev kun sat i søen, fordi GM, som Cadillac er en del af, forventer, at markedet for elbiler eksplodere i en massiv vækst.
Cadillac-chef: Vi stikker ikke hovedet i busken
Den økonomiske usikkerhed får dog ikke ledelsen til at ryste på hånden. John Roth, som er global vicepræsident for Cadillac, har udtalt sig om situationen.
– Man kan aldrig stikke hovedet i busken, siger han.
I en interview til The Detroit Free Press uddybede John Roth sit syn på markedet. Han anerkender, at vejen frem ikke er uden forhindringer.
– Bilbranchen kører ikke en lige linje. Og bestemt ikke når det kommer til elbiler, forklarer han.
John Roth afslørede ingen konkrete planer for, hvordan Cadillac vil håndtere det, at deres kunder lige om lidt ikke får klækkelige skatterabatter ved at købe elbiler.
Han gør det dog klart, at der arbejdes på justeringer for at imødekomme den nye virkelighed.
Flere bilmærker er presset økonomisk
Cadillac er langt fra det eneste bilmærke, der mærker et økonomisk pres. Hele overgangen til elbiler er en dyr proces for mange etablerede producenter. De kæmper med høje udviklingsomkostninger og hård konkurrence.
For nogle mærker er de økonomiske tab blevet for store at bære. Det viser en ny konkurs i Kina med alt tydelighed.
Det kinesiske bilmærke Neta Auto måtte for nylig, som Boosted også kunne fortælle, dreje nøglen om.
Ledelsen efterlod sig en gæld på to milliarder danske kroner og ansatte, der ikke har fået udbetalt løn.
Cadillac skal heller ikke vide sig for sikre. Mærket har nemlig også prøvet at gå konkurs. Det skete, da den oprindelige General Motors-koncern væltede under finanskrisen i 2008. Her måtte regeringen og dermed de amerikanske skatteydere redde hele biksen.


