Midt i en nedtur af gigantiske dimensioner har Nissan overskud til at bekræfte, at en ny Skyline er på vej ind i modelprogrammet. Der er dog en hage ved det hele.
En ny Nissan Skyline er på vej.
Nissan har bekræftet, at en helt ny generation af den kendte bilmodel er under udvikling. Det sker som en del af en større omstrukturering hos det japanske mærke. Forventningerne til den nye model er allerede store blandt entusiaster.
Det hele hænger sammen med beslutningen om at gøre sub brandet Infiniti til et rent SUV-mærke. Den beslutning blev taget sidste år.
Og det betød, at sedanmodellen Q5 udgik. Modellen lever dog videre i Japan som den nuværende Nissan Skyline.
Den har været på markedet i over et årti, så en afløser er ventet.
Den fremtidige Skyline vil være en af de første biler bygget under Nissans nye, forbedrede udviklingsproces. Målet er at gøre processen markant hurtigere og langt billigere end det er tilfældet i dag.
Kompleksiteten af bilernes dele skal reduceres med hele 70 procent. Samtidig skal antallet af bilplatforme i koncernen skrumpe fra 13 til blot syv inden midten af 2030’erne.
Den nye tilgang vil barbere flere måneder af udviklingstiden. En helt ny model vil nu kunne udvikles på 37 måneder. Lige nu tager det mindst 52 måneder at gøre den slags.
For bilernes derivater, altså udgaver af eksisterende modeller, forkortes udviklingstiden fra 50 til 30 måneder.
Nissans nye strategi: Færre fabrikker, ansatte og platforme
Udover de tekniske ændringer planlægger Nissan at reducere de gennemsnitlige timeomkostninger på de fabrikker, der skal i øvrigt skal skrumpe fra de nuværende 17 til bare 10.
Besparelsen på 20 procent skal opnås gennem en mere effektiv fordeling af forsknings- og udviklingsressourcer. Noget som alle Nissans udviklingsafdelinger i verden skal bidrage til.
Alle tiltag er en del af mærkets såkaldt “Re:Nissan”-plan. Planen indebærer også hårde beslutninger som nedlæggelsen af 20.000 arbejdspladser globalt.
Selvom spareplanen er omfattende, betyder det ikke et stop for nye biler. Flere nye modeller er på horisonten for både Nissan og Infiniti. Det gælder især nye kompakte crossovere, som er populære hos kunderne.
Ikke alle kommende Nissan-modeller vil være udviklet fra bunden internt. Eksempelvis vil den nye elektriske Nissan Micra være baseret på Renault 5. Også den mindre Renault Twingo forventes at få et Nissan-logo på visse markeder.
En kommende plug-in hybrid version af Nissan Qashqai er på vej. Den vil bygge på teknologi fra Mitsubishi Outlander.
Selvom en tidligere fusion mellem Nissan og Honda ikke blev til noget, fortsætter de to japanske giganter alligevel en form for samarbejde. Især når det kommer til omkostninger til elektrificering af deres modelprogrammer.
Detaljerne om den nye Skyline
Nissan har endnu ikke løftet sløret for mange specifikke detaljer om den nye Skyline.
Det er uklart, hvilke motorer den vil få, eller præcis hvornår den lanceres. Manglen på omtale af en Infiniti-version tyder på, at Q50-afløseren ikke får nogen global debut.
Et af de store spørgsmål er, om den nye Skyline forbliver en sedan. Bilmærkerne har i de seneste år genoplivet ikoniske modelnavne på crossovere og SUV’er.
Ford Capri er eksempelvis ikke længere en sportslig coupé. Og Mustang har fået tilsat et ‘mach-e’ for på den måde at blive til en elektrisk SUV.
Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: [email protected]