Sviner regeringen: ‘Billigere’ benzin er afgift for milliarder

Danmarksdemokraten Hans Christian Skibby kalder regeringens nye plan for billigere benzin for “valgflæsk” og peger på, at den samme regering har hævet afgifterne.

Annonce

Danmarksdemokraternes transportordfører, Hans Christian Skibby, retter nu et hårdt angreb mod regeringens nye plan om at gøre benzin og diesel billigere.

Han kalder hele udspillet for intet andet end valgflæsk, og påpeger at SVM-regeringen selv har pålagt bilisterne nye afgifter for milliarder af kroner.

Regeringen, anført af transportminister Thomas Danielsen (V) og erhvervsminister Morten Bødskov (S), præsenterede torsdag ellers, som Boosted også kunne fortælle, en række tiltag på området.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tiltagene skal styrke konkurrencen og give danskerne lavere priser direkte ved standerne.

Baggrunden er en kritisk rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Den konkluderer, at konkurrencen på brændstofmarkedet er “svækket markant”.

Men den forklaring køber Hans Christian Skibby ikke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kalder regeringens plan for urealistisk

Et af de centrale elementer i regeringens plan er et krav om, at benzinselskaberne skal offentliggøre deres pumpepriser online.

Det skal gøre det lettere for forbrugerne at finde den billigste tankstation i deres nærområde.

Men den løsning er helt virkelighedsfjern, mener Hans Christian Skibby.

Læs videre efter annoncerne

– Nu mener SVM-regeringen så, at de danske bilister skal til at tjekke online på selskabernes hjemmesider, INDEN de griber fat i håndtaget på brændstof-standeren – det du’r jo ikke i virkeligheden!, skriver han i et opslag på LinkedIn.

Peger på nylige afgiftsstigninger

Hans Christian Skibby påpeger, at regeringens udspil kommer med en paradoksal timing. Hvilket da også er tilfældet.

Han fremhæver, at den samme SVM-regering i både 2024 og 2025 hævede afgifterne på brændstof. Hvergang skete det den 1. januar.

Mens den politiske debat om de danske brændstofpriser altså fortsætter med fuld styrke, er der endnu større prisstigninger på vej, som de danske politikere har mindre indflydelse på.

Mere efter annoncen

Som Boosted også kunne fortælle, spår en svensk forsker, at nye EU-regler vil betyde, at en liter benzin kan komme til at koste 23 danske kroner i 2030.

Allerede fra 2027 skal danskerne dog forholde sig til, at brændstof stiger. Her vil Danmark nemlig have indført EU’s kvotesystem kaldet ETS2.

Det betyder ifølge beregninger, som regeringen selv har fremlagt i svar til Folketinget, at benzinprisen stiger med 1,09 kroner i forhold til niveauet i december 2023.

Mens diesel vil blive 1,17 kroner i forhold til samme udgangspunkt. Til sammenligning kostede en liter benzin i Danmark lige omkring 13,1 kroner i december 2023.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler