Myndighederne i Sverige går så langt at de krænker borgerne, når biler bliver beslaglagt, vurderer landets Højesteret i en ny dom.
Sveriges Højesteret siger, at myndigheder i sager om gæld til det offentlige beslaglægger biler alt for let.
Den opsigtsvækkende kendelse falder efter en sag fra Halmstad, hvor en kvinde fik sin bil beslaglagt af myndighederne.
Hendes mand, der rigtigt nok skylder penge til det offentlige, sad bag rattet. Men bilen tilhørte reelt hustruen, som sad på passagersædet.
Det svenske fogedkontor mente ellers, at det sagtens kunne bede politiet om at tage bilen, fordi den gældsplagede ægtemand sad bag rattet.
Højesteret har dog nu slået fast, at besiddelse er et mere komplekst begreb.
Fordi ejeren selv var til stede i bilen, var der tale om fælles besiddelse, hvilket gør beslaglæggelsen ulovlig.
Denne lektion til myndighederne betyder, at det ikke længere er nok blot at stoppe en bilist med gæld for at få udleveret nøglerne permanent.
Fogedens folk skal fremover lave et langt grundigere stykke arbejde, hvis de vil beslaglægge en bil.
De skal sikre sig, at det person, der skylder penge, faktisk også har konstant adgang til bilen.
Retssikkerhed og nye regler for bilister
Kendelsen vækker opsigt, da det svenske fogedkontor ofte har brugt metoden til at inddrive gæld hurtigt.
Nu forventer eksperter, at en lang række lignende sager vil blive genoptaget. Bilejere, der har fået deres biler fjernet ved en fejl, kan nu have krav på erstatning.
Højesteret understreger på sin hjemmeside, at spørgsmålet om besiddelse ikke kan afgøres alene ved at se kigge på bilisten bag rattet.
Herhjemme i Danmark har politiet også tidligere fået kritik for at være for hurtige på aftrækkeren.
Som Boosted har beskrevet, fik Rigspolitiet i 2022 en lignende besked fra landsretten. Det skete i sager, hvor biler blev beslaglagt på grund af mistanke om ulovlig manipulation.
Grundlaget for alle fremtidige beslaglæggelser
Sagen fra Halmstad danner nu præcedens for, hvordan svensk politi og fogedvæsen skal agere fremover.
Det kræver mere omfattende dokumentation, før en bil kan fjernes fra vejen. Myndighederne må derfor ændre deres procedurer markant for at overholde loven.
Det er endnu uvist, hvor mange biler der skal leveres tilbage til deres retmæssige ejere.
Men signalet fra den højeste domstol er ikke til at tage fejl af. Retssikkerheden skal veje tungere end de offentlige myndigheders jagt på hurtige penge.
