Sverige vil knalde bilister med særligt støjkamera

Bystyret i Malmø har opsat sensorer for at bekæmpe larm fra biler. Nu foreslås en lovændring, der skal give politiet ret til at retsforfølge bilister baseret på sensordata.

Annonce

Malmø Kommune har installeret sensorer, der kan registrere larmende biler i byen.

Kommunen håber nu at få ret til at retsforfølge ejerne af de biler. Initiativet er et forsøg på at skabe ro for de mange beboere, der klager over støj i byen.

Malmø er en af flere kommuner, der kæmper med støj. Beboere har længe klaget over hensynsløs kørsel. Larmen forekommer primært om natten.

Annonce

Kommunen installerede derfor såkaldte støjkameraer tidligere i år.

De støjkameraer indsamler data om biltype, støjniveau og hastighed.

Problemet har indtil nu været juridisk. De oplysninger, der blev indsamlet af støjsensorerne, måtte ikke videregives til politiet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lovændring skal give ret til bøder

Malmø foreslår nu en lovændring, der vil ændre den situation.

På den måde vil ejerne af de larmende biler kunne retsforfølges. De vil også kunne idømmes bøder baseret på kameraernes data.

– Mange indbyggere i Malmø har længe været generet af støjen og den sene nattekørsel, siger Karl Philip Nilsson (L), medlem af teknisk udvalg.

Artiklen fortsætter efter denne sektion:

– Med den nye lovændring kan vi endelig samarbejde bedre med politiet og gøre noget konkret ved problemet.

Malmø Kommune håber, at initiativet kan udvides til flere gader og områder i fremtiden.

Her koster ‘udstødningsstøj’ allerede 7.000 kr. i bøde

Svenskerne er ikke de første, der tager automatiseret støj-kontrol i brug.


I delstaten New York har man haft en lignende løsning kørende siden 2021.

Her kaldes loven “SLEEP Act”. Den skal komme det ulovlige gaderæs til livs på en mere effektiv måde.

Bøden for at overtræde den lov er hele 7.000 kroner. Den amerikanske løsning bruger også kameraer og sensorer til at måle støjniveauet.

Den stigende brug af sensorer til at håndhæve regler rejser dog også en debat om privatlivets fred. Systemerne indsamler store mængder data om biltype, hastighed og køremønster.

Mere efter annoncen

Spørgsmålet er om en lignende løsning kommer til Danmark. Foreløbig skal danske bilister leve med mere overvågning i form af nye 15 nye fotvogne. Og hele 30 nye stærekasser.

Men som Boosted har kunnet fortælle, forbliver mange af de nye stærekasse faktisk slukket det meste af tiden.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?