Trafikverket i Sverige advarer mod kinesiske elbiler. Lovgivningen i Kina tvinger virksomheder til at dele data med efterretningstjenester.
Sverige har officielt stemplet kinesiske elbiler som en potentiel national sikkerhedstrussel.
Det fremgår af en ny rapport fra svenske Trafikverket, der svarer til Trafikstyrelsen herhjemme.
Rapporten, der er døbt “Åben antagonistisk trussel mod transportsektoren”, beskriver, hvordan den forbundne teknologi i moderne biler udgør en sårbarhed.
Trafikverket peger indirekte på Kina.
De skriver, at “lande, hvis lovgivning kræver, at selv private virksomheder leverer data til landets efterretningstjeneste, kan udgøre en informationssikkerhedsrisiko.”
Kinesisk lovgivning kræver netop, at private virksomheder skal bistå efterretningstjenesterne. Noget som også danske PET har bekræftet.
Låst inde i klippehule: Nio og elbussen
Rapporten nævner et konkret eksempel.
Norske sikkerhedseksperter gennemførte en test kaldet Projekt Løvebur. De låste en kinesisk elbil (Nio ES8) og en kinesisk elbus inde i en klippehule.
Testen viste alarmerende resultater. Den elektriske bus kunne fjernstyres. Elbilen sendte konstant store mængder information til Kina.
– Vi opdagede, at bilen konstant opretter forbindelse til netværket for at overføre information til internettet, fortæller Han er sikkerhedsekspert Arild Tjomsland til Motor.no.
Herhjemme er det desuden kommet frem, at flere kinesiske busser er udstyret med simkort som også sender data til kina.
Kinesisk satellitsystem i spil
– Vi ved ikke, hvad informationen vil blive brugt til. Men det er indlysende, at den kan være af interesse for fremmede magters efterretningstjenester, tilføjer Tjomsland.
Da bilen ikke havde dækning i klippehulen, ringede den til det kinesiske satellitsystem BeiDou. Eksperterne fandt det interessant, at bilen kun henvendte sig til BeiDou. Den kontaktede ikke det amerikanske GPS-system.
Trafikverket nævner også, hvordan den russiske militære efterretningstjeneste GRU lykkedes med at hacke omkring 10.000 overvågningskameraer i trafikken.
Det skete i foråret 2025 i flere lande nær Ukraine. Målet var at kortlægge transporter til Ukraine i realtid.
Efter testen blev offentliggjort, bad norske NRK den kinesiske ambassade i Oslo om en kommentar.
– Anklager om, at kinesiske elbiler udgør en sikkerhedsrisiko, er aldrig blevet bevist. Det er blot en ubegrundet sammensværgelse, skrev den kinesiske ambassade til NRK.
Den svenske rapport bekræfter den voksende frygt i Vesten for kinesisk teknologi. Biler, der konstant samler data, udgør en ny form for spionagetrusler.
Sikkerhedsspørgsmålet kommer samtidig med, at kinesiske bilmærker stormer frem. S
Som Boosted for nylig kunne fortælle, er europæiske bilproducenter som Stellantis under pres.
Bilkoncernen, der er verdens fjerdestørste af sin slags, overvejer at lukke flere europæiske bilmærker for spare penge.
Tjomsland er dog ikke den eneste, der har været ude for at advare om og mod de kinesiske bilmærker. Det samme har en forsker i cybersikkerhed.
I 2023 advarede han alle, der ejer en Volvo, som er bygget efter kinesiske Geely overtog kontrollen med mærket, mod at dele hemmeligheder i bilerne.
