Annonce

Sverige holder fast: Benzin- og dieselbiler skal forbydes

Benzin- og dieselbiler skal – koste hvad det vil – forbydes. I hvert fald i Sverige. Det mener klima- og miljøminister Romina Pourmokhtari. Regningen ender hos bilisterne.

Annonce

Sverige insisterer på at fastholde et forbud mod diesel- og benzinbiler fra 2035, selvom flere andre EU-lande modsætter sig. Diskussionen om fremtidens bilmarked skaber politisk uenighed, især blandt medlemslande som Italien, Tjekkiet og Slovakiet, der ønsker at ophæve forbudet.

Mens mange lande presser på for at ændre kurs, mener Sverige, at EU’s plan om kun at tillade salg af elbiler skal fastholdes.

Ifølge Sveriges klima- og miljøminister Romina Pourmokhtari er det afgørende, at EU fortsætter arbejdet mod en fuld elektrificering af bilmarkedet.

Annonce

På trods af interne justeringer i Sverige, hvor benzinafgiften er blevet sænket og elafgiften hævet, fastholder landet sin støtte til kravet om 100 procent elbiler fra 2035.

– Jeg er meget bekymret over denne udvikling. Vi følger nøje med og vil gøre alt for at sikre, at lovgivningen ikke ændres, udtalte Pourmokhtari ifølge nyhedsbureauet TT efter et møde med EU’s miljøministre i Bruxelles.

På mødet blev også målsætningen om en 90 procents reduktion af CO2-udledningen inden 2040 drøftet, en ambition som Sverige ligeledes støtter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Diskussionerne fremhæver de udfordringer, som EU står overfor i forsøget på at sikre en samlet indsats mod klimaforandringer. Modstanden fra flere medlemslande, herunder Italien, har skabt øget pres på EU’s konservative partigruppe, som fortsat arbejder imod et forbud mod forbrændingsmotorer.

Samtidig står det klart, at enkeltlande som Danmark heller ikke har frihed til at indføre egne forbud mod diesel- og benzinbiler.

Allerede i 2019 blev det fastslået af EU, at et fuldstændigt forbud mod markedsføring, import eller registrering af nye fossildrevne biler ikke er foreneligt med unionens regler. Den daværende EU-kommissær Elzbieta Bienkowska understregede dette overfor Folketingets Europaudvalg.

Artiklen fortsætter efter dette:

I Danmark har partier som Venstre og SF foreslået, at salget af diesel- og benzinbiler forbydes fra 2030. Men det er ulovligt. På det punkt skal Danmark følge EU’s regler, og der er ingen vej uden om.

Det skrev Elzbieta Bienkowska allerede i 2019 i et svar til Folketingets såkaldte Europaudvalg.

– I henhold til gældende EU-typegodkendelseslovgivning er et fuldstændigt forbud mod markedsføring, import eller registrering af nye benzin- og dieselbiler i en medlemsstat ikke foreneligt med EU-lovgivningen.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Annonce for Auto Show

Bilnyheder

Annonce
Hot Wheels Stunt Show

Bilbranchen

Annonce
Annonce
Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?