I Sverige arbejder Transportstyrelsen i øjeblikket på en lovpakke, der i sidste ende kan forbyde tredjepartfælge til biler i landet. Det er en stramning af EU-krav fra 2019.
Man siger, at svenskerne har et mere afslappet forhold til biler, end vi har i Danmark. Men det er en sandhed med modfikationer.
Og nu kan Carup afsløre, at den svenske Transportstyrelse arbejder på en lovpakke, der i sidste ende kan forbyde tredjepartsfælge til personbiler.
– Som det er i dag, kan alle stå og svejse en fælg, det kan blive helt vildt, siger Lasse Dahlqvist fra Landsforeningen af Dækspecialister til mediet.
Reglerne, som de svenske myndigheder arbejder på at stramme, udspringer af en EU-forordning på området der blev til i 2019.
Myndighederne: Alle og enhver kan jo lave et fælg
EU mener nemlig, at alle nye fælge specfikt skal være typegodkendt til de biler, de sidder på. Argumentet er, at alle og enhver kan bygge sine egne fælge, som reglerne er nu.
Og det er der ifølge svenskerne ikke meget sikkerhed i. Hvis overhovedet noget.
– Et hjul består af to ting, fælgen og dækket. Du er nødt til at regulere begge dele, ellers bliver det ret vanvittigt.
– Det er et almindeligt problem med biler, at folk køber hvilke som helst fælge online, og så går det ad helvede til, de kan ikke klare læsset, siger Lasse Dahlqvist.
Inden reglerne vedtages – og det eventuelt bliver til et forbud mod ikke-typegodkendte fælge – har de svenske myndigheder dog indkaldt en række branchefolk til møde for at få input til stramningerne.
Det kan altså sagtens være at endnu flere fælge bliver forbudt. Transportstyrelsen understreger dog, at man i første omgang kun går efter regler/forbud om fælge til nye biler.
– Det er værd at bemærke , at nye krav ikke indføres med tilbagevirkende kraft. Nye krav, der indføres, vil gælde for køretøjer, der tages i brug for første gang fra en bestemt fremtidig dato, siger Transportstyrelsen Kjell Olof Matsson.
Også herhjemme har netop eftermonterede alufælge være kilde til heftig debat. Faktisk endte sagen om et eventuelt forbud i Højesteret. Læs mere om det her.
Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: [email protected]