Svampe og madrester skal erstatte læder i biler

Svenske forskere har udviklet svampelæder fra madrester. Nu skal det prøves af i biler.

Annonce

Snart kan din bil være beklædt med svampe og madrester fremfor læder – altså kohud.

Det er svenske forskere fra Högskolan i Borås, der står bag projektet med det nye materiale, der laver madrester om til noget der om ikke andet minder om læder.

Siden 2018 har forskerholdet i Borås arbejdet med at skabe tekstiler fra madrester. Gennem deres eksperimenter opdagede de et materiale, der minder bemærkelsesværdigt meget om traditionelt læder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver Dagens Industri.

Akram Zamani er professor i bioteknik og fungerer som projektleder. Hun forklarer, at selve processen har ligheder med dyrkning af almindelige spisesvampe.

Anvendelsen af dyrelæder i bilproduktion er forbundet med flere væsentlige ulemper. Der er både etiske overvejelser og kemiske processer i fremstillingen, som udgør fortsatte udfordringer for industrien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Svampelæderets udfordringer og potentiale

Selvom interessen for svampelæder er der, og projektet modtager støtte, er der stadig visse udfordringer.

Forskerne skal blandt andet finde en metode til at sikre en ensartet kvalitet i materialet. Først derefter kan en eventuel masseproduktion komme på tale.

Kvaliteten af svampelæderet er på nuværende tidspunkt alt for svingende. Det skyldes delvist, at madaffaldet, som bruges i processen, ofte består af mange forskellige typer af rester.

– Det er enklere at bruge rene madrester, som kun brød eller frugt, suger projektleder Akram Zamani.

En anden begrænsning er materialets slidstyrke. Svampelæderet er endnu ikke på niveau med traditionelt læder, når det gælder holdbarhed og slidstyrke.

En interessant fordel ved svampelæderet er dog fraværet af ubehagelig lugt, mener holdet bag.


– Desuden lugter det ikke dårligt, tilføjer Zamani.

Det er bare ikke sikkert, at det nye materiale er kommercielt bæredygtigt. Volvo har eksempelvis allerede måttet erkende, at kunderne hellere vil betale for ægte læder, end mærkets eget kunstigt fremstillede materiale. Læs mere om det her.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet