Storby forbyder 15 år gamle benzinbiler at tanke

Den indiske storby New Delhi vil benzinbilerne til livs. Fra 1. april i år bliver det således forbudt at tanke biler, der er over 15 år gamle i byen.

Annonce

Fra 1. april 2025 forbyder myndighederne i New Delhi, Indien, salg af benzin til biler, der er ældre end 15 år.

Tiltaget skal ifølge myndighederne reducere luftforureningen i byen. En bil, der er 15 år gammel eller ældre, svarer til en bil produceret i 2010 eller tidligere.

New Delhi har gennem længere tid haft udfordringer med luftkvaliteten. For at gøre den bedre har myndighederne tidligere jagtet bilister i ældre biler.

Det skriver Auto Bild.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I 2014 blev der indført parkeringsrestriktioner for ældre biler, og i 2018 blev der indført kørselsforbud for benzinbiler over 15 år og dieselbiler over 10 år.

Reglerne er dog kun i varierende grad blevet overholdt og håndhævet.

For at håndhæve forbuddet mod salg af benzin til ældre biler vil der blive sat kameraovervågning, der er baseret på nummerpladegenkendelse, op i byen.

Systemet anvender kamerateknologi til at aflæse nummerplader og sammenholde oplysningerne med data om køretøjernes alder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Systemet skal sikre, at tankstationer ikke udleverer benzin til ejere af biler, der er omfattet af forbuddet.

Et tilsvarende system er allerede i brug til at kontrollere, at biler overholder gældende emissionskrav i Indien.

Overtrædelse af tankningsforbuddet vil medføre en bøde på omkring 100 euro samt konfiskation af køretøjet.

Læs videre efter annoncerne

Bilejere, hvis biler er omfattet af forbuddet, har mulighed for at skrotte deres bil eller sælge den uden for New Delhi.

For at fremme skrotning af ældre biler tilbyder myndighederne i New Delhi at betale fem procent af prisen for hver ny bil, der bliver købt.

Bilisterne kan også vælge et tilskud på, hvad der svarer til 12.000 kroner. Men så skal den nye bil også udelukkende køre på strøm.

Mere efter annoncen

Lige nu arbejder myndighederne desuden på at etablere et netværk af offentlige ladestandere i byen. Hvornår det er en realitet, er dog et uvist spørgsmål.

Myndighederne i New Delhi forventer, at de nye regler vil have en mærkbar effekt på luftkvaliteten i byen.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Responsiv Iframe
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce

Læs flere nyheder