Stoppet uden kørekort i afmeldt bil med nedslidte dæk

I uge 41 satte de danske politikredse øget fokus på landets fartsnydere. Det betød, at over 7.600 bilister kørte i fælden. 
Foto: Niclas Jessen/Rigspolitiet PR

Alt var galt, da en 31-årig mand onsdag aften blev stoppet af politiet i Helsinge. Og han var ikke den eneste.

En 31-årig mand havde hverken ret til køre bil eller styr på nummerplader og forsikring, da han onsdag aften kl. 18.41 blev stoppet af en patrulje på Bymosevej i Helsinge. Det viste sig nemlig, at han slet ikke havde kørekort. Bilen, som han alligevel kørte rundt i, var desuden afmeldt. Og to af dækkene var nedslidt.

Manden var dog ikke den eneste med rod i sagerne i går. Et par timer tidligere havde politiet stoppet en 30-årig mand, som blæste på at han ikke måtte køre bil. Så han blev sigtet for alligevel at køre bil i frakendelsestiden. Er det første gang, skal han aflevere en månedsløn i nettokroner til statskassen.

Reklameblok:



Reklamelink:
Skal kæresten forkæles med lækkerier? Så klik her og se mere!

Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over otte år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk