Annonce:

Stoppet med 144 km/t – bilist lagt i håndjern på motorvej

Tirsdag formiddag måtte Midt- og Vestsjællands Politi lægge en arrig bilist i håndjern på Køge Bugt-motorvejen. 

Man kan mene, hvad man vil om færdselsloven og de tilladte hastigheder hjemme. Men 144 km/t er nu engang for hurtigt. Også på motorvejen. Det havde en 31-årig mand på Køge Bugt-motorvejen dog så lidt respekt for, at det endte med at koste ham en tur i håndjern.

Den formiddag brugte Midt-og Vestsjællands Politi nemlig på at kontrollere hastigheden på en strækning af Køge Bugt, og klokken 11 kom manden kørende mod kontrollen.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Artiklen fortsætter her:

Da han kørte forbi med 144 km/t, satte politiet efter ham. At blive stoppet ville manden dog ikke finde sig i. Så i stedet for en dialog valgte manden at tænde af. Det oplyser politikredsen i døgnrapporten.

Nægtede narkotest
Af samme rapport fremgår det, at manden – som blev stoppet i nødsporet – råbte og opførte sig truende over for politiet. Og til sidst slap tålmodigheden med ham op. At han endte i håndjern, forklarer politiet, skyldes et spørgsmål om sikkerhed.

I første omgang nægtede den 31-årig – stadig i ophidset tilstand – at medvirke til en narkotest. Efter lidt tid faldt manden dog ned og samarbejde med politiet. Narkotesten viste sig at være negativ.

Helt så let slap manden dog ikke. Før, han fik lov at køre fra nødsporet igen, blev han sigtet for at have kørt for stærkt. Det koster ham en bøde på 3.600, et tillæg til Offerfonden på 500 kr. og et klip i kørekortet.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:

Ikke den eneste – snuppet uden kørekort
Den arrige mand var dog langtfra den eneste med for tung højre fod. I de timer, politiet kontrollerede hastigheden, blev flere bilister målt til at køre for hurtigt. Tre bilister blev sigtet for at køre uden kørekort, og det betød to bilejere blev sigtet for at overlade bilnøgler til en person uden kørekort.

Det sidste koster 2.000 kr. Straffen for at køre uden kørekort er 7.000 kr. i førstegangstilfælde. En anden bilist blev sigtet for fejl og mangler på en ulovlig personbil, mens en anden havde styr på kørekort-kategorierne og alligevel kørte rundt med stor trailer. Noget der kræver B/E-kørekort


Annonce:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:
Annonce:

Gratis tjek!

Indtast din nummerplade herunder og se billige bilforsikringer. Det er helt gratis:

Læs også

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Flere populære artikler

Læs også

Altid gratis artikler