Stangstiv bilist vækket – kørte direkte ind i anden bil

En bilist, som faldt i søvn bag rattet på en genbrugsstation i Hasselager, er blevet sigtet for spritkørsel og kørsel i frakendelsestiden.
arkivfoto: presse-fotos.dk

Da en genbrugsstation søndag aften lukkede ned efter en arbejdsdag, gik det langt fra som planlagt.

Flere billeder: presse-fotos.dk

Da en medarbejder på en genbrugsstation i Hasselager søndag aften var ved at lukke pladsen ned, gik det langt fra som planlagt.

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.



Da medarbejderen er ved at gøre sig klar til at tage hjem, fik vedkommende øje på en mand, som sad og sov i sin bil på genbrugsstationens parkeringsplads. Det lykkedes medarbejderen at få vækket manden, men det blev situationen ikke lige frem bedre af.

For manden kørte direkte ind i medarbejderens bil, som også stod parkeret på pladsen. Herefter faldt manden igen i søvn bag rattet.

Det fik medarbejderen til at tage kontakt til politiet. Ordensmagten havde mere held med at få kontakt til manden, som viste sig at være 35 år, uden at han kørte ind i flere biler.

Politiet skriver, at manden virkede ‘voldsomt påvirkede af alkohol’, hvorfor han blev sigtet for spirituskørsel. Desuden – viste det sig – er manden frakendt førerretten. Oveni kom således en sigtelse for at køre bil uden kørekort.



Bjørn Skjærup er journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over syv år. Email: bj@boosted.dk