Boosted.dkBoosted Magazine

Et østrigsk studie foreslår at gøre bremselys foran på biler til et lovkrav. Det kan forhindre op til 17 procent af ulykker, påstår eksperterne.

Forskere foreslår at gøre grønt bremselys foran på biler til et lovkrav inden for EU’s grænser. Ændringen kan ifølge ekspertgruppen forhindre op til 17 procent af visse ulykker.

Det fremgår af et opsigtsvækkende studie fra det tekniske universitet i Graz i Østrig.

Systemet kaldes Front Brake Light. Og det skal hjælpe andre bilister, fodgængere og cyklister med at afkode bilisters intentioner langt hurtigere i trafikken.

Folkene bag systemet mener, det er en god idé, fordi man har analyseret en lang række data bag ulykker på de europæiske veje. Konklusionen viser, at mellem 7,5 procent og 17,0 procent af visse ulykker kunne være undgået.

Ideen har tidligere været testet i Slovakiet, hvor 3.000 biler blev udstyret med frontmonteret bremselys over en etårig periode.

Erfaringerne fra forsøget var overvejende positive. Hele 75 procent af deltagerne udtrykte opbakning til ideen efter testperiodens afslutning.

Regler for bilers belysning er i dag strengt reguleret, hvor bremselys traditionelt skal være røde og placerede bag på køretøjet.

Historisk har reglerne dog ændret sig før. Eksempelvis kørte biler i Frankrig i mange år med gule forlygter på vejene. Det er faktisk også tilladt i Danmark. Dog uden at de gule forlygter er voldsomt populære.

Det østrigske forslag er foreløbigt på tegnebrættet, men om EU rent faktisk har tænkt sig at gøre noget ved det, er en helt anden snak.

Nogle af de nye krav vil få direkte indflydelse på reglerne i synshallen og den økonomiske hverdag for danske bilejere.

Boosted har tidligere beskrevet, hvordan kommende EU-direktiver kan gøre det mærkbart dyrere at syne biler i Danmark. Samtidig er EU’s ønske om peridoisk syn hvert år dog blevet skrottet igen.

En 57-årig amerikansk kvinde sagsøger nu Tesla for over 65 millioner kroner efter en voldsom prøvetur i en lynhurtig Model Y.

En 57-årig kvinde sagsøger Tesla for over 65 millioner kroner efter en prøvetur, der endte i facaden på en frisørsalon.

Det skriver The Independent på baggrund af retsdokumenter fra den amerikanske distriktsdomstol i delstaten Virginia.

Amerikaneren Alemzewd Lawgalet ville afprøve en Tesla Model Y.

Ifølge hendes selv informerede hun på forhånd de Tesla-ansatte, om at hun aldrig havde kørt elbil. I hvert fald ikke før prøveturen.

Teslas ansatte fortalte hende dog, at en Model Y fungerede ligesom en almindelig benzinbil. Derefter blev hun sendt afsted på egen hånd uden yderligere instrukser.

Ifølge sagsanlægget var elbilen indstillet i den vildeste accelerationstilstand kaldet Insane, som sender bilen fra 0 til 100 km/t på cirka 3,5 sekunder.

Derudover havde ingen forklaret kvinden om regenerativ bremsning, hvor bilen selv bremser ned, hvilket forskrækkede hende voldsomt under kørslen på motorvejen.

Ulykken skete ved et lyskryds, da bilen skød ukontrolleret fremad for grønt lys og pløjede direkte ind i salonen, hvorefter Model Y’eren brød i brand.

Lawgalet pådrog sig ifølge sagsanlægget alvorlige skader og kræver nu ud over de 65 millioner kroner i erstatning yderligere 2,4 millioner kroner i straffeafgift, der er særligt tillæg i den amerikanske lovgivning.

Tesla afviser ethvert ansvar i sagen, og hævder i retten at kunden handlede hensynsløst bag rattet.

Spørgsmålet er nu, hvor manglende erfaring slutter, og uagtsomhed begynder, når en bilist sendes afsted i en elbil med med ‘Insane’ mode slået til.

En 23-årig Porsche-ejer med bopæl i udlandet er sluppet afsted med at køre 235 km/t, fordi han omgående betalte en bøde på 75.000 kroner til politiet.

En 23-årig Porsche-ejer kørte i Tyskland op mod 235 km/t, mens han ifølge politiet overhalede flere andre bilister inden om og kørte for tæt på dem.

Selvom hastigheden flere steder på den tyske autobahn er fri, skal man stadig følge alle andre færdselsregler. Derfor blev den unge mand også vinket ind til siden.

Og så begyndte problemerne for alvor at rulle bag rattet.

Ifølge avisen Spiegel testede politiet ham postiv for påvirkning at THC, der er det aktive stof i cannabis.

Men fordi cannabis er delvist legaliseret i Tyskland, og fordi en blodprøve endnu ikke har vist, at andele af THC i manden blod ikke var for højt, lod politiet den del af sagen ligge.

Altså for nu.

Manden, der bor og arbejder i Holland, ville ikke oplyste sin indkomst til politiet. Derfor blev han omgående bedt om at betale et særlig depositum på 10.000 euro svarende til 75.000 kroner for sin kørsel.

Pengene blev betalt med de samme, og de skal sikre, at Tyskland i hvert fald får noget ud af manden, hvis det viser sig, at han senere ikke er i stand til at betale den endelige bøde.

Politiet i Tyskland har også forbudt manden at køre videre i landet. Manden er bl.a. stadig sigtet for at bringe andres liv i fare med sin kørsel.

En 20-årig mand er blevet sigtet for grov spirituskørsel, efter han kørte galt i sin bil efter en firmafest og smadrede et autoværn.

En 20-årig mand er blevet sigtet for grov spirituskørsel, efter at han direkte fra en firmafest kørte galt og smadrede et autoværn på motorvej E4.

Det skriver det svenske medie NSD på baggrund af anklageskriftet, der nu er rejst mod manden.

Manden havde ifølge politiet drukket mellem fire og seks øl til festen i Luleå, før han satte sig bag rattet i sin røde Volkswagen Polo.

Andre bilister bemærkede hurtigt den slingrende kørsel på motorvej E4, før det gik helt galt ved omkrig den svenske by Jävre.

Her faldt den 20-årige nemlig i søvn bag rattet. Det fik dog ikke umiddelbart bilen til at tabe farten. Den stod først stille, da endnu mere af autoværnet var revet ned.

Politiet mener, at bilen fortsatte faretruende langs autoværnet, og at den undervejs nåede at smadre hele 17 pæle, før Poloen endelig stoppede med smadret front og knust forhjul.

En blodprøve, som politiet fik taget umiddelbart efter ulykken, afslørede, at manden havde sat sig bag rattet med en promille på mindst 1,7.

Under politiafhøringen indrømmede den unge bilist da også, at han havde sat sig bag rattet, selvom han udmærket godt vidste, at han var påvirket af alkohol.

Anklageren lægger i anklageskriftet, der nu er rejst mod manden, stor vægt på den tårnhøje promille samt den konkrete fare for de øvrige bilister på motorvejen.

Bliver manden kendt skyldig, risikerer han op til to års fængsel samt en meget lang periode uden kørekort.

For ejeren er det drøn-irriterende. Og nu kommer en 60-årig mand til at betale i dyre domme for noget, nogen sjældent bliver dømt for. Nemlig at ridse biler.

En 60-årig mand må i den grad til lommerne.

Han er nemlig blevet dømt for at have ridset en andens bil med vilje. Ifølge Ystads Allehanda gik manden sidste sommer rundt på parkeringspladsen ved hospitalet i den svenske by Simrishamn.

Her ridsede han med vilje en bil, og stærkt mod hvad man kunne forvente, brugte politiet faktisk både tid og andre ressourcer på at finde frem til manden, der bl.a. var blevet fanget på hospitalets overvågning.

Efterforskningen førte til, at manden blev sigtet, siden tiltalt for hærværk og slæbt i byretten. Nu er hele sagen afgjort, og manden kommer til at betale dyrt for sin ugerning.

Hele 18.000 svenske kroner, der svarer til 12.200 danske kroner, skal betales i bøden alene. Straffen falder i form af 40 dagbøder. Derudover skal han betale erstatning til både bilejeren og dennes forsikringsselskab.

Den samlede ‘bøde’ løber derfor op i 30.000 svenske kroner, der herhjemme vil svare til lige knap 20.400 kroner. Hvor ridset bilen var efter mødet med den sure 60-årige, fremgår dog ikke af de svenske mediers omtale af sagen.

Men en pletvis omlakering kan sjældent gøre alt godt igen.

På den måde kan det være rigtig godt med blandt andet et dashcam eller anden, lignende teknologi i biler. Selvom det i Danmark er blevet diskuteret, om bl.a. Teslas “Sentry Mode” er ulovlig overvågning.

Det mener blandt andre den danske juraprofesor Sten Schaumburg-Müller.

Euro 7-reglerne er ikke trådt i kraft, før de tvinger bilisterne til at skifte bil. Forskellen er meget stor, konkluderer tyskere bag en ny og omfattende test.

Du kan selvfølgelig bare beholde din benzin- eller dieselbil, som den står. Men en ny bliver svær at finde.

I hvert fald hvis bilen skal kunne det samme.

Fra den 29. november 2026 gælder et ny regelsæt for emmissioner nemlig i hele EU. Og Euro 7, som standarden kaldes, ændrer alle nye biler radikalt.

Ellers ville bilmærkerne ganske enkelt ikke kunne leve op til de strengere krav. Det har vi her på Boosted beskrevet gentagne gange, og nu dokumenterer folkene bag en tysk Youtube-kanal ændringerne.

De er bestemt ikke for sjov. Ændringerne altså.

Med udgangspunkt i to på overfalden identiske udgaver af den seneste BMW M3 graver tyskerne dybt i ændringerne. For du kan ikke umiddelbart set dem. I hvert fald ikke uden at hive bilen op på en lift.

Til gengæld kan du høre dem med det samme.

Det allerede obligatoriske partikelfilter er nemlig blevet markant mere restriktivt. Og det kvæler meget af den i forvejen dæmpede lyd af rækkesekseren ude foran.

Den ene bil er bygget i marts 2026. Altså efter det gamle regelsæt kaldet Euro 6d. Det betyder, at bilen har to partikelfiltre. Det samme har den anden M3, der er bygget i juli i år.

Men partikelfilterne er blevet markant større.

– De største ændringer er foretaget for at opfylde de nye emissionskrav, lyder det i videoen.

Katalysatoren er også gjort mere restriktiv. Ligesom bilen har flere sensorer, der holder øje med niveauet af udstødningsgas. Ligesom den nyeste M3’er skal leve op til regel om partikelforurening fra dækkene.

Modsat konkurrenterne har BMW dog formået at holde samtlige hestekræfter – 530 styk – hjemme i rækkeseks-motoren. Omvendt har det tyske mærke faktisk måtte drosle ned for storesøster M5.

Tabet af hestekræfter har inginørerne kompenseret for ved at skrue op for effekten i elmotoren, som den langt større M5’er ifølge BMW er nødt til at slæbe rundt på for bare at eksistere.

Det er dog ikke kun motormæssige ændringer, EU tvinger igennem med det nye regelsæt. Også de lovpligtige assistentsystemer får en opstrammer.

Men som Boosted allerede har kunnet fortælle tager det nok mest forhadte system fejl hver fjerde gang.

Rasende franske bilister har smadret 1 ud af 5 fotofælder langs vejene i en omfattende bølge af hærværk, som koster staten milliarder.

Franske bilister smadrer nu 1 ud af 5 fotofælder langs vejene i en massiv bølge af hærværk mod myndighedernes hastighedskontrol.

Det skriver det franske medie Ad på baggrund af tal fra den franske revisionsret og landets politimyndighed.

I alt er cirka et ud af fem af de omkring 4.700 faste fotofælder i Frankrig i øjeblikket helt ud af drift. Langt størstedelen er ramt af hæværk.

I løbet af det seneste tiår er udstyret blevet udsat for sabotage ved mere end 49.000 lejligheder, hvilket svarer til 13 angreb om dagen.

Gerningsmændene maler linserne over, ødelægger elektronikken med værktøj eller sætter ganske enkelt ild til de dyre installationer.

Sabotagen blusser især op under store folkelige protester som De Gule Vestes demonstrationer, der bl.a. gik amok, da den franske regeringen ville hæve afgiften på brændstof i 2018, og senest landmændenes vejspærringer.

Over ti år har den franske stat brugt næsten to milliarder kroner på at reparere og udskifte det ødelagte udstyr.

Udskiftningen af et enkelt moderne fartkamera koster i dag statskassen omkring 2,2 millioner kroner.

– Bilister føler, at de bliver brugt som en malkeko, fortæller Nathalie Troussard fra bilistorganisationen LDC.

Trods modstanden indkasserede Frankrigs fartkameraer i 2024 bøder for ti milliarder kroner, fordi bilister hele 14,1 millioner gange kørte for stærkt og blev taget i det.

Vreden mod fotofælder er ikke noget isoleret fransk fænomen.

Her på Boosted har vi tidligere kunnet fortælle, at politiet opgiver at finde ud af, hvem der har ødelagt en fast fotofælde – en såkaldt stærekasse – i Esbjerg. 

Tilbage i 2015 lykkedes det dog lokalpolitiet i Skive at finde frem til en mand, der smadrede en mobil fotofælde. Også kendt som udstyret til Automatisk Trafikkontrol.

Ifølge Skive Folkeblad stod manden til at betale en regning på 250.000 kroner for hærværket.