Speedometer forsvinder i helt ny Polestar til 800.000 kr.

Polestar 3 er så fyldt med fejl, at det nu ikke kun er journalister på de første testture, der klager. Det samme gør ejerne.

Annonce

– Jeg havde desværre en ret ubehagelig oplevelse med bilen på vej hjem fra overdragelsen.

Sådan skriver en Polestar 3-ejer i et forum om oplevelserne med sin ellers helt nye bil, som kun lige er rullet ud på de danske veje.

For selvom ejere og journalister roser bilens køreegenskaber, er der meget lidt godt at sige om bilens software. Faktisk er der både egentlige fejl og sikkerhedsproblemer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flere europæiske ejere beskriver, hvordan Polestar 3 pludselig og uden varsel lukker ned for alt i displayet. Skærmen går ganske enkelt i sort.

En ejer oplyser i en Polestar-forum, at vedkommendes bil fik en endnu mere alvorlig fejl på vej hjem. Og det endda lige efter leveringen. Altså på bilens første tur.

LÆS OGSÅ: Elbil udbrændte totalt – måtte fjernes med gaffeltruck

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Lige før et rødt lys dukkede alle mulige fejlmeddelelser op, der gav mig besked på at stoppe med det samme og gå til “P”.

– Derefter virkede intet længere (ikke engang at skifte tilbage til “D”). Jeg skulle igennem yderligere to trafiklys for at nulstille hele computeren.

– Mens bilerne, der kom bagfra, dyttede vildt. Herefter kunne jeg køre afsted igen – men selv blinklysene virkede ikke. Ved næste lejlighed stoppede jeg og forlod bilen, låste den (alt gik ind som det skulle), ventede 5 minutter, og så virkede alt på magisk vis igen, skriver ejeren.

Andre Polestar 3-ejere har slet ikke været i stand til at køre i deres biler. De vil ganske enkelt ikke starte. Flere af dem beretter, at problemet løses ved at frakoble 12-volts-batteriet og tilslutte det igen.

Andre biler hyler op om, at der er efterladt passagerer i kabinen, selvom bilen er både tom og låst. Atter andre fortæller, at p-sensorerne slet ikke virker, og at den obligatoriske hastighedsbegrænser, som EU indførte 7. juli i år, heller ikke virker. Ejerne håber dog, at sidstnævnte er en ‘fejl’, Polestar ikke fikser.

Hos Inside EV er man langt fra imponeret over Polestar 3. Faktisk vurderer amerikanerne, at sådanne fejl kan blive fatale for Polestars omdømme.


– Den slags børnesygdomme er svære at tilgive i en bil som en Volvo EX90. For et nyt mærke kan de dog blive fatale, skriver mediet.

Herhjemme har flere YouTube-kanaler påpeget, at Polestars danske oversættelser er smuttet. Blandt andet kan infotainment-systemet ikke stave til ‘rediger’.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet