Annonce

Som bilmærke er Tesla 35% mindre værd i 2025

Toyota er stadig nummer ét, mens Tesla styrtdykker 35%, Mercedes og BMW falder også. Ferrari stiger vildt, mens kinesiske BYD er ny på listen over verdens mest værdifulde.

En ny opgørelse over verdens mest værdifulde bilmærker, hvad mange nok havde ventet. Og så nok ikke alligevel.

Mens Toyota holder skansen som nummer ét, styrtdykker Tesla med hele 35 procent. Også de tyske giganter Mercedes-Benz og BMW har tabt i værdi siden sidste år, mens Ferrari og kinesiske BYD stormer frem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det viser den årlige “Best Global Brands 2025″-rangliste fra konsulentfirmaet Interbrand.

Listen, der nu udkommer for 26. år i træk, måler på mærkernes anerkendelse, robusthed og evne til at tilpasse sig markedet.

Resultaterne for bilindustrien i 2025 er både indlysende og overraskende læsning.

Toyota holder fast i positionen som verdens mest værdifulde bilmærke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med en anslået mærkeværdi på 74,2 milliarder dollars (ca. 512 mia. danske kroner, red) og en lille fremgang på 2 procent, fastholder Toyota sin 6. plads på den samlede liste over alle globale brands.

Apple topper suverænt med en værdi på over 3.250 milliarder kroner.

Tesla var 35 procent mere værd… sidste år

Anderledes dramatisk ser det ud for Tesla.

Mere efter videoen

Efter flere års optur er mærket nu i frit fald på listen. Tesla taber hele 35 procent af sin mærkeværdi sammenlignet med sidste år.

Det sender Tesla ned på en 4. plads blandt bilmærkerne og en samlet 25. plads på den globale liste.

Det voldsomme fald afspejler de mange problemer, Tesla har kæmpet med i det seneste år.

Salget er faldet markant. Desuden har topchef Elon Musks opførsel i offentligheden ifølge opgørelsen skadet mærkets image.

Ligesom der er rejst alvorlig tvivl om sikkerheden i det såkaldt FSD-system, der hjælper en række af Teslas biler med at være delvist selvkørende.

Det friholder dog ikke de tyske mærker fra en markant lussing i forhold til sidste års måling.

Mere efter annoncen

Mercedes holder fast i sin 2. plads blandt bilmærkerne (10. plads globalt), men taber 15 procent i værdi til 50,1 milliarder dollars eller cirka 350 milliarder danske kroner.

BMW indtager 3. pladsen (14. plads globalt) med et fald på 10 procent til 46,8 milliarder dollars. Det er godt 323 milliarder danske kroner.

Tilbagegangen for de tyske giganter er endnu et tegn på den dybe krise, der har ramt hele den tyske bilindustri.

Ferrari og Hyundai i fremgang – Kinesiske BYD er ny

Mere efter annoncen

Mens de etablerede giganter altså kæmper, er der andre mærker, der stormer frem.

Hyundai markerer sig positivt med en fremgang på 7 procent og indtager 6. pladsen blandt bilmærkerne.

Endnu mere imponerende er Ferrari. Det italienske luksusmærke stiger med hele 17 procent og lander på 8. pladsen.

Den største nyhed på listen er dog kinesisk.

For første gang nogensinde er BYD kommet med på listen over verdens 100 mest værdifulde brand – og altså ikke bare bilmærker.

Kineserne debuterer på en samlet 90. plads.

Andre mærker som Nissan oplever derimod stor tilbagegang (-33 procent), mens Kia går frem med 5 procent.

Den nye rangliste understreger de massive forskydninger, der i øjeblikket præger bilindustrien. Ikke bare i Europa men i det meste af verden.

Mere efter annoncen

Mens Tesla og de noget ældre bilmærker kæmper, vinder nye spillere fra Asien frem.

Som Boosted for nylig kunne fortælle, har kinesiske BYD netop overhalet Tesla som det bedst sælgende elbilmærke i Europa for første gang nogensinde. Den udvikling afspejles nu tydeligt i mærkernes værdi.

De bilmærker, der er mest værd i 2025

Toyota (6. mest værdifulde i verden): 74,2 milliarder dollar: +2 procent ift. 2024
Mercedes (10. mest værdifulde i verden): 74,2 milliarder dollar: – 15 procent ift. 2024
BMW (14. mest værdifulde i verdem): 46,8 milliarder kroner: – 10 procent ift. 2024
Tesla (25. mest værdifulde i verden): 29,5 milliarder dollar: – 35 procent ift. 2024
Honda (29. mest værdifulde i verden): 24,8 milliarder dollar: – 7 procent ift. 2024
Hyundai (30. mest værdifulde i verden): 24,6 milliarder dollar: + 7 procent ift. 2024
Audi (52. mest værdifulde i verden): 15,4 milliarder dollar: – 11 procent ift. 2024
Ferrari (54. mest værdifulde i verden): 15,2 milliarder dollar: + 17 procent ift. 2024
Volkswagen (56. mest værdifulde i verden): 15 milliarder dollar: – 9 procent ift. 2024
Porsche (57. mest værdifulde i verden): 15 milliarder dollar: – 14 procent ift. 2024








Mere efter annoncerne
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god idé til en artikel? Så skriv til [email protected]
Responsiv Iframe
Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Nyheder til dig

Annonce

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også