Slut med gratis parkering for elbiler i denne danske by

Fra 1. oktober mister elbilister fordelen med gratis parkering i op til fire timer. Fremover gælder samme takster som for alle andre biler i Århus.

Annonce

Fra 1. oktober 2025 er det slut med den særlige parkeringsordning, som siden 2021 har givet elbilister mulighed for at parkere gratis i fire timer på kommunale pladser i Aarhus.

Ordningen blev finansieret frem til udgangen af september i år, og da byrådet ikke har forlænget aftalen, skal elbiler fremover betale præcis samme takster som fossilbiler.

Ifølge Felix Vestergaard, afdelingsleder i Parkering under Teknik og Miljø, vil muligheden for at vælge elbil-rabat i parkeringsapps og automater forsvinde helt:

Artiklen fortsætter efter annoncen

“Fra 1. oktober vil taksterne være de samme som for alle andre køretøjer, og priserne afhænger af den zone, man parkerer i,” fortæller han.

Sådan finder du billig parkering i Aarhus

Inden for ringgaden findes der omkring 9.000 offentligt tilgængelige p-pladser i parkeringshuse. Af dem er cirka 600 kommunale, og det er netop her, bilister finder de billigste priser.

I de kommunale anlæg – Navitas, Busgadehuset og Nørreport – ligger prisen på 16 kroner i timen mellem klokken 8 og 19 på hverdage og fra 8 til 16 på lørdage. Uden for disse tidsrum er parkeringen gratis.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til sammenligning koster gadeparkering i de samme områder 24 kroner i timen, mens private p-huse selv fastsætter deres takster, som typisk ligger højere.

Hold øje med gebyrerne i parkeringsapps

Der kan også være penge at spare, hvis man ser sig for, når betalingen foregår via apps.

Ved parkering i rød zone på en hverdag koster tre timer eksempelvis 72 kroner, hvis man betaler direkte ved automaten.

Læs videre efter annoncerne

Bruger man en app med højeste gebyr, kan prisen ende på 82 kroner – altså 10 kroner mere for præcis samme parkering.

Med ændringen 1. oktober står elbilister nu over for de samme parkeringsvilkår som alle andre bilister i Aarhus. Kommunen anbefaler derfor at undersøge zoner, anlæg og betalingsmuligheder, inden bilen stilles.

Flere artikler efter annoncen
Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er ansvarshavende redaktør og medejer af Boosted.dk. Han er en erfaren motorjournalist med mere end 20 år i bilbranchen, hvor han har skrevet om nye biler, bilindustrien og bilmarkedets udvikling for førende dagblade og magasiner.

Opvokset i den lille by Asnæs i Odsherred, hvor interessen for biler blev grundlagt tidligt, da hans far var Volvo-forhandler. I dag bor Kasper i Roskilde med sin kone og deres to store børn. I indkørslen står der både en nyere Mercedes GLA, en ældre Volvo C70 og en Porsche 911 C4S.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler