Annonce:

Skrotplads fyldes med nyere elbiler – ingen ved hvorfor

Nu begynder også de nyere elbiler at fylde på skrotpladserne rundt omkring. Særligt hos en autoophugger i San Francisco fylder elbilerne.

De første elbiler er allerede skrotmodne i sådan en grad, at de fylder godt op ude hos de forskellige ophuggere.

Bare i San Francisco-området alene har den amerikanske motorjournalist Murilee Martin fundet flere ophuggere, der har elbiler stående.

På en af pladserne så han flere Nissan Leaf-modeller, der er færdige. Bilerne er alle af den første generation, som Nissan byggede mellem 2011 og 2017.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Hvorfor bilerne står der, er et godt spørgsmål. Men et godt bud er, at batterierne er færdige, og at det koster mere, end bilerne er værd, at skaffe nye.

Selv så Murilee Martin den første skrottede Nissan Leaf i 2022. Nogle af bilerne er bygget af Nissan i Japan, men en god del af dem er blevet til på mærkets fabrik i Smyrna, Tennessee.

Martin så de første skrottede elbiler allerede i 2022

Det fortæller han på sitet i The Truth About Cars.

Men ifølge Murilee Martin er der flere ophuggere med den slags biler i Californien og flere andre stater. Han mener desuden, at Corona-pandemien har holdt bilerne på vejene længere, end de egentlig kunne klare.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Pandemien, der ramte hele verden, fik prisen på brugte elbiler til at stige i sådan en grad, at bilister, der ellers overvejede at anskaffe sig en anden bil, ikke havde råd.

Også selvom den næste bil var brugt.

Elbilerne på skrotpladsen ser sørgelige ud. Mange af dem har stået der så længe, at de er begyndt at gro mos på dem. Andre mangler flere dele. Særligt bagruderne er væk.


Når det så er sagt, har Murilee Martin også en idé om, hvorfor bilerne er endt som skrot. De har, mener han, formentlig været ejet af et firma.

Et firma som kunne få mere ud af at frasælge de bedste batterier i bilerne og skrotte resten, end at sælge bilerne hele.

Tak fordi du læste med.
Læs flere artikler efter annoncerne:


Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også