Ifølge tjekkiske Skoda er der ingen tvivl om, hvad hunde helst vil lade sig transportere rundt i. Nemlig elbiler. Det er der dog næppe belæg for.
Det tjekkiske bilmærke påstår, at hunde foretrækker elbiler frem for både benzin- og dieselbiler. Men tjekkerne får svært ved at bevise deres påstand.
En etårig cocker-spaniel ved navn Mango deltog i forsøget, der blev udført i tre forskellige Skoda-modeller med henholdsvis el-, benzin- og dieselmotor.
Forsøget foregik på den kendte Dunsfold Aerodrome, der siden 2002 har været brugt af bilprogrammet Top Gear.
Her blev Mango transporteret i bilerne ved hastigheder op til 110 kilometer i timen. Hundens puls blev målt for at vurdere stressniveauet i de forskellige biler.
Resultaterne viste, at Mangos hvilepuls steg fra 80 til 100 slag i minuttet i elbilen, en Skoda Elroq. I bilerne med forbrændingsmotor steg pulsen til henholdsvis 120 og 125 slag i minuttet.
Det er ifølge Skoda et tegn på et højere stressniveau i hunden. Ifølge Skoda var Mango så rolig i elbilen, at han lagde sig ned og næsten faldt i søvn, mens han i bilerne med fossile brændstoffer var mere urolig og distraheret.
For at gøre det til en mere troværdig påstand har Skoda allieret sig med en dyrlæge.
– Forsøget viser tydeligt de sundhedsmæssige og psykologiske fordele ved at rejse i en elbil for hunde.
– Ved at observere Mangos reaktioner, mens de kørte med samme hastighed på samme bane, men i forskellige køretøjer, blev det klart, at elbilen gav en mere jævn og mere beroligende oplevelse,” udtalte dyrlæge Scott Miller om forsøget.
Miller mener, at fraværet af motorstøj og gearskift samt den rummelige kabine bidrager til en mere behagelig oplevelse for hunde i elbiler.
Hundeadfærdsspecialist Anna Webb observerede også forskelle i Mangos adfærd i de forskellige biler.
– Mangos kropssprog viste tydeligt hans præference for at rejse i en elbil, hvor han ligger på bagsædet, afslappet, med bløde, halvåbne brune øjne, siger Webb.
I bilerne med forbrændingsmotor var Mango mere anspændt og urolig.
– Han drejer hovedet dramatisk med hurtige, store øjenbevægelser og viser det hvide i øjnene, som er tydelige fysiske tegn på stress, forklarede Webb.
Webb tilskriver den øgede stress i biler med forbrændingsmotorer til, at hunde har en mere følsom hørelse end mennesker og derfor opfanger flere lyde fra motoren samt mærker flere vibrationer.
– Det er vigtigt at bemærke, at forsøget kun giver indikationer om en enkelt hunds reaktioner, og at Skoda reelt ikke kan vide, om elbiler gør noget godt for hunde eller ej.
Faktaboks: Derfor holder Skodas forsøg ikke vand
- Lille datamængde: Et forsøg med kun én hund (Mango) giver et meget begrænset datagrundlag. Videnskabelige studier kræver typisk et større antal deltagere (både dyr og mennesker) for at sikre, at resultaterne er statistisk signifikante og ikke skyldes tilfældigheder.
- Manglende kontrolgruppe: For at drage sikre konklusioner skal forsøget have en kontrolgruppe. I dette tilfælde ville det være nødvendigt at sammenligne Mangos reaktioner med reaktionerne fra en gruppe andre hunde i de samme biler. Det vil give et mere retvisende billede af, om Mangos præferencer er typiske for hunde generelt.
- Subjektive observationer: Nogle af observationerne i forsøget, såsom beskrivelserne af Mangos kropssprog, er subjektive vurderinger og kan være påvirket af forskernes forventninger. Det er vigtigt at bruge objektive og målbare metoder til at registrere dyrs adfærd.
- Potentielle bias: Forsøget er udført af Skoda, som har en kommerciel interesse i at promovere elbiler. Der er derfor en risiko for, at forsøget er blevet designet eller tolket på en måde, der favoriserer elbiler.
- Individuelle forskelle: Hunde er næppe ens, og de reagere vidt forskelligt på biler . Det er muligt, at Mango er en usædvanlig hund, der har en særlig forkærlighed for elbiler. Det er ikke sikkert, at andre hunde ville reagere på samme måde.
- Manglende videnskabelig peer review: det er oplyst at dyrelægen Scott Miller og hundeadfærdsspecialisten Anna Webb udtaler sig om forsøget. Det fremgår dog ikke af Skodas pressemeddelelse at forsøget er blevet underlagt et “peer review”. Videnskabelige resultater bliver normalt bedømt af uvildige eksperter for at sikre, at de er troværdige og valide. Der er ingen garanti for at dette er tilfældet her.
Læs flere artikler efter annoncerne: