Skatteminister kræver at elbiler bliver folkeeje

Skatteminister Rasmus Stoklund (S) ser ikke for sig, at elbilerne bliver dyrere. De skal være et folkeeje, siger han nu.

Annonce

I 2024 var elbilerne danskernes foretrukne valg på nybilmarkedet. Og nu forlanger skatteminister Rasmus Stoklund (S), at samfundet skal se på elbilerne som en slags folk-eje.

Det skriver Skatteministeriet i en pressemeddelelse.

– Tallene taler jo deres eget tydelige og glædelige sprog. Regeringen er meget optaget af, at vi skal fremme den grønne transport med blandt andet flere rene elbiler på de danske veje.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Vi skal sikre, at elbilerne bliver endnu mere populære på tværs af hele landet, siger skatteministeren.

Men Rasmus Stoklund har travlt. Den seneste aftale om registreringsafgiften fra 2020 betyder nemlig, at alle afgifter på personbiler skal stige i Danmark frem mod 2035.

Til sidst skal der slet ikke være nogen afgiftsmæssig fordel at hente ved at sætte sig bag rattet i en elbil. Men nu trækker regeringen sine egne løfter i land.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi skal understøtte den nuværende udvikling fra politisk side, fordi elbilerne er helt afgørende for, at vi bevæger os grønnere rundt i landet.

– Vi skal gå fra, at elbilen er danskernes foretrukne bilvalg, til at gøre elbilen til folkeeje. Det skridt, håber jeg, vi kan tage ved, at incitamenterne til at købe elbil for danskerne fortsat er til stede – og ved at især de billigere elbiler forbliver billige, siger ministeren.

Ifølge Rasmus Stoklund skal partierne på Christiansborg senere på året igen forhandle bilafgifterne i Danmark. Han vil dog ikke komme ind på, hvem der skal betale for, at elbilerne holdes kunstigt nede i pris.

– Jeg ser ikke for mig, at elbilerne skal være markant dyrere. Men vi kommer til at se på, hvordan vi kan indrette de forskellige bilafgifter.

De danske bilimportørers interesseorgan Mobility Denmark har allerede foreslået, at alle andre biler stiger i afgift. Det skal til gengæld sikre, at elbilerne forbliver afgiftsfrie. FDM kritiserer dog foreslaget voldsomt. Læs mere om det her.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet