Bugatti FKP Hommage er en genoplivning af den 20 år gamle Veyron. Bilen får svimlende 1.600 hestekræfter.
Bugatti FKP Hommage er den sidste Veyron – og mærkets sidste W16-motoriserede bil nogensinde.
Og det skal fejres. Bilen, der er opkaldt efter hovedmanden bag Bugattis genfødsel i 1998, Ferdinand Karl Piëch, har hele 1.600 hestekræfter.
Mindyou, Ferdinand Karl Piëch, er også manden bag det fatale Audi A8-baserede Volkswagen-flop, Phaeton.
Men med Veyron, der blev skabt med 8-liters W16-motor fik den tyske VW-chef altså helt ret. Bilen, der i udgangspunktet skulle have 1.001 hestekræfter, er siden blevet et ikon i bilindustrien.
Og nu vækkes Veyron-linjerne til live en sidste gang. Det samme sker for W16-motoren. Bilen får svimlende 1.600 hestekræfter.
Faktisk følger teknikken præcis samme opskrift som i efterfølgeren Chiron Super Sport. Desværre skal der kun bygges ét eneste eksemplar. Men hvilken både at fejre 20 års jubilæum på.
Teknisk set er hele bilen dog baseret på den topløse Mistral.
Da Veyron blev sendt på gaden, var den med sin topfart på 407 km/t den hurtigste, serieproducerede gadebil nogensinde.
I alt blev det til 450 eksemplarer af bilen, før Chiron tog over i 2016. Produktionen af den bil stoppede først i 2025 efter yderligere 500 biler.
Afløseren, Tourbillon, smider W-konstruktionen men ikke de 16 cylindre. Den Cosworth-udviklede motor klarer sig uden 4 turboer, men får til gengæld 3 elmotorer som supplement.
Det betyder, at Tourbillon er godt for 1.800 hestekræfter og lige i underkanten af 2.000 newtonmeter.


