Boosted.dkBoosted Magazine

En hurtig og hård opbremsning hjælper ingenting. Nu tager fler lande nemlig fotofælder, der måler over meget lange afstande, i brug.

Den 1. september sluttede et pilotprojekt med fem nye fotofælder i Spanien. Fire af dem findes allerede i Danmark.

Herhjemme er der efter meget besvær nemlig blevet tændt for den såkaldte strækningskontrol på Storebælt. Også så den virker.

Herhjemme er strækningen, der bliver målt på, hele 17 kilometer lang. Spanierne nøjes med en afstand på 5,6 kilometer.

Det skriver avisen Moncloa.

Kameraerne virker ved at registere gennemsnitshastighed. Kører du for stærkt over hele strækningen, klapper fælden altså. Og det uanset som, du hamrer bremsen i, når du ser det sidste kamera.

Her er dem nemlig højst sandsynlig for sent. Alt for sent.

Men strækningskontrollen i Danmark følger de almindelige klip- og bødetakster, skruer spanierne på lidt knapper. Mens det koster 100 euro svarende til 750 kroner at køre 20 km/t, koster det 600 euro at køre 50 km/t for hurtigt.

Desuden bliver man som spansk bilist tildelt 6 såkaldte strafpoint. Alle begynder med 0 point. Ved det 12. point ryger føreretten.

Hvis hastigheden i snit er 80 km/t højere end fartgrænsen eller derover, begynder det spanske politi at tale om fængselsstraf oveni.

De fire nye strækningskameraer er omvendt ikke nogen hemmelighed. De spanske myndigheder har oplyst alle placeringer med GPS-koordinater.

Til gengæld er yderligere 122 af den type fotofælder på vej til Spanien.

Et nyt EU-forbud kan fjerne aircondition i ældre biler, da udfasningen af kølemidlet R134a truer med at gøre reparationer uoverkommeligt dyre for ejerne.

Millioner af europæiske bilister risikerer skoldhede kabiner i sommervarmen, da et nyt EU-forbud kan fjerne aircondition i ældre biler over de kommende år.

Årsagen er en markant stramning af unionens miljøregler, som gradvist kvæler udbuddet af det klassiske kølemiddel R134a. Det vil ramme hverdagen for mange bilejere.

Gassen findes i klimaanlægget på millioner af biler bygget før 2017. Her blev stoffet forbudt i nyproducerede personbiler på grund af dets store klimabelastning.

Nu strammes de europæiske salgskvoter dramatisk. Det får det ADAC, der svarer til FDM i Danmark, til at slå alarm.

Kvoteordningen betyder, at mængden af tilladt gas falder fra 31 procent af det oprindelige niveau til 17 procent i 2027 og blot ni procent i 2030.

I 2050 reduceres kvoten til nul Men den eksisterende bilpark med behov for regelmæssig servicering skrumper slet ikke i samme tempo på vejene.

Samtidig slås autobranchen med både ejendoms- og industrisektoren om den stadigt mindre mængde tilgængelige gas, som fortsat må sælges på det europæiske marked.

Konsekvensen bliver, at værkstederne vil mangle kølemidlet, eller at regningen for en simpel påfyldning stiger til uoverkommelige højder for helt almindelige bilejere.

Faktisk anslås det, at 78 procent af alle biler selv i 2030 kører på diesel og benzin. Og blandt dem er der flere ældre biler med R134a-anlæg.

Det moderne alternativ R1234yf kræver desuden en omfattende og kostbar teknisk ombygning. Mange ældre biler risikerer derfor at tabe værdi og miste kølingen helt.

Aircondition handler ikke kun om køling, da anlægget er afgørende for at fjerne dug fra ruderne, så du faktisk kan se ud på vejen.

ADAC kræver nu, at EU kommer på banen med en række fælles regler for, hvordan ældre klimaanlæg må og ikke må ombygges.

Organisationen ønsker desuden, at bilproducenterne udarbejder klare godkendelser til de enkelte modeller.

Den billigste løsning kan dog hurtigt vise sig at være den farligste.

På nettet sælges ulovlige genopfyldningssæt med brandfarlig propan eller butan under navne som R12 eller HC-12a. Ved en lækage eller ulykke kan gassen forvandle en billig reparation til en alvorlig sikkerhedsrisiko.

Den britiske bilgigant Land Rover tilbagekalder 600.000 biler på grund af anhængertrækket på populære modeller som Discovery og Range Rover Sport.

Den britisk men indisk ejede bilproducent Land Rover tilbagekalder 600.000 biler på grund af anhængertrækket, der i værste fald kan knække af eller løsne sig under kørsel.

Tilbagekaldelsen omfatter de to populære SUV-modeller Discovery og Range Rover Sport, som forlod fabrikkerne mellem 2005 og 2016.

Det bekræfter den tyske færdselsmyndighed Kraftfahrt-Bundesamt, der overvåger sagen på europæisk plan.

Problemet opstår omkring det aftagelige anhængertræk, hvis ejeren lader krogen sidde permanent monteret bagpå i strid med bilens manual.

Uden regelmæssig afmontering kan mekanismen tage skade, så krogen uventet river sig løs, når der spændes en tung trailer eller campingvogn efter bilen.

Ekstra sikkerhedsbeslag monteres på mærkeværksted

For at afværge farlige situationer på vejene skal samtlige berørte biler en tur forbi et autoriseret værksted.

Her monterer mekanikerne et ekstra forstærkende sikkerhedsbeslag, som fastgøres over anhængertrækkets samling med to kraftige bolte.

Samtidig forsynes køretøjerne med et mærkat med piktogrammer og en QR-kode, der leder føreren direkte til opdaterede sikkerhedsinstruktioner.

Det tyske KBA oplyser, at der i alt er tilbagekaldelser på præcist 595.080 biler på tværs af de internationale markeder.

Det er en af de mest omfattende sikkerhedstilbagekaldelser fra det britiske bilmærke i nyere tid.

Her på Boosted forsøger vi i øjeblikket at finde ud af, om nogle af de tilbagekaldte biler kører rundt i Danmark.

Er du Land Rover-ejer, hører vi af samme grund meget gerne fra dig. Skriv til: [email protected].

En 80-årig mand er blevet dømt i retten, selvom han har betalt en p-bøde og sin parkering, fordi han tastede sin nummerplade to gange i automaten.

En 80-årig mand er blevet dømt, selvom han har betalt en p-bøde og købt gyldig parkering i automaten ved et lokalt hospital.

Det skriver den svenske avis Norrbottens-Kuriren, efter dommen faldt i byretten.

Den ældre mand indtastede ellers korrekte sin bils nummerplade på skærmen. Men fordi han var i tvivl, om hvorvidt alt var gået rigtigt til, tastede han nummerpladen ind igen.

Da bilisten vendte tilbage til sit køretøj, fandt han alligevel en gul kontrolafgift i forruden på cirka 300 kroner.

Byretten fastslår, at betalingen er gennemført, men dømmer alligevel pensionisten for at have begået en procedurefejl under registreringen.

Retten begrunder dommen med, at afgiften let skal kunne kobles til bilen, og at føreren bærer ansvaret for egne tastefejl.

– Jeg kan ikke forstå, at jeg kan blive dømt for det, udtaler den 80-årige mand skuffet til avisen.

Manden førte sin egen sag uden advokat og skal nu betale afgiften samt sagsomkostninger på omkring 1.000 kroner.

Parkeringsforholdene ved hospitalet i Luleå har i årevis skabt massiv frustration blandt besøgende på grund af defekte automater.

De tekniske problemer rammer ofte ældre borgere, hvilket nu får den lokale region til at overveje at fjerne betalingen helt.

Det er omvendt langt fra kun at være svenskerne, der har problemer med parkering. Hvis det står til Alternativet, skal det nemlig koste en formue at parkere herhjemme.

Partiet har foreslået, at det koste koste 30.000 kroner at parkere i København. Kort efter slog Konservative igen med et forslag om gratis parkering i hovedstaden.

De er flere steder i Danmark. Men nu konkluderer et nyt studie, at effekten af miljøzoner ville være sket uanset hvad.

Det har kostet den danske stat millioner af kroner at etablere en række strenge miljøzoner.

Her må dieselbiler uden partikelfilter slet ikke gøre. Kommunerne har også mulighed for at indføre nulemissionszoner, hvor kun elbiler må køre.

Men nu er der måske en god grund til, at en kommune som Odense siger nej tak. Arbejdet med zonerne og den administrative byrde, der følger, kan nemlig være spildt.

Det konkluderer en fransk undersøgelse, der har set på virkningen af miljøzonerne.

Og resultaterne er mildest talt en pose blandende boljser.

For miljøzonerne har godt nok skubbet flere af de mest forurenende biler ud af bymidten rundt omkring. Men den uvdiklingen ville være sket helt af sig selv, skriver det franske nationale institut for statistik og økonomiske studier, Insee.

De mange millioner af euro, der er hældt i overvågningen af bilisternes færden.

For selvom franskmændende anerkender, at miljøzonerne holder nogle af de ældste biler ude af byerne, så er effekten meget lille, lyder det.

– Effekten af ​​miljøzonerne er fortsat lille sammenlignet med den naturlige fornyelse af bilparken, der sker i takt med forældelse af ældre biler og deres erstatning med nye af slagsen, står der i rapporten.

Det er altså ikke miljøzonerne skyld, at forureningen i byerne er blevet mindre. Zonerne kan i hvert fald ikke tage hele æren.

For selvom antallet af biler, der forurener mindre er steget med 88,4 procent inden for de undersøgte miljøzoner, kan kun 5,8 procent af den stigning direkte tilskrives miljøzonerne.

Undersøgelsen påpeger også, at miljøzonerne ikke får folk til at køre mindre i bil. Tvært imod er antallet af kørte kilometer inden for zonerne forblevet det samme i to år efter, zonerne blev indført.

Herhjemme koster det 1.500 kroner for ikke-godkendte personbiler, minibiler og varebiler, og 12.500 kroner for lastbiler og busser at krydse en miljøzone.

Sådan har det været siden 1. oktober 2023.

En 8-årig pige hyldes for at melde sin spritstive mor til politiet via bilens håndfri anlæg, da moderen slingrede faretruende på en tysk motorvej.

En 8-årig pige hyldes for at melde sin spritstive mor til politiet, efter moderen satte sig bag rattet med en voldsom promille.

Den dramatiske hændelse udspillede sig sent lørdag aften den 22. august på motorvejen i det tyske Diepholz-distrikt.

Det skriver Auto Motor und Sport på baggrund af politiets døgnrapport.

Under køreturen begyndte bilen at slingre og krydsede gentagne gange kørebanen over mod den modkørende trafik.

Fra passagersædet reagerede den otteårige pige dog prompte og ringede til alarmcentralen via bilens indbyggede håndfrie telefonsystem.

Alarmoperatøren holdt den rystede pige på linjen og talte med både mor og datter for at beregne bilens nøjagtige retning.

En patruljevogn fik hurtigt standset den slingrende slingrende mor, som i mellemtiden havde fundet vej ind i nødsporet, hvorefter kvindens førerret omgående blev inddraget.

Hun blev efterfølgende bragt til det nærmeste sygehus, hvor der blev taget en blodprøve for at sikre beviserne mod hende. .

Et alkometer viste dog allerede før blodprøven en promille tæt på 1,91, hvilket er langt over den tyske uegnethedsgrænse på 0,5.

Den 40-årige mor risikerer nu op til et års fængsel, store bøder samt en langvarig frakendelse af kørekortet.

Den 8-årige pige bliver i første omgang overdraget til en slægtning, mens de sociale myndigheder nu også undersøger forholdene i hjemmet.

På trods af et lovforslag om det blev et lovkrav om halavdenmeter afstand til cyklister aldrig til noget i Danmark. Nu siger Sverige også nej tak.

Bilister skal ikke tage noget særligt hensyn til cyklister.

I hvert fald ikke når det kommer til afstand. Her er det op til en konkret vurdering, hvornår afstanden er ’tilstrækkelig’. Eksempelvis i forbindelse med en overhaling.

Og nu går Sverige samme vej.

I hvert fald forkaster den svenske transportstyrelse et forslag om at gøre en afstand på halvanden meter mellem biler og cyklister til et lovkrav på den anden side af Øresund.

Sådan et lovforslag faldt også til Jorden i Danmark, da tidligere transportminister Trine Bramsen (S) eller ville have netop den afstand gjort til lov.

Men forslaget mødte hård kritik. Især fra FDM.

Her mener man nemlig, at et egentligt afstandskrav i praksis er umuligt at håndhæve for politiet. Kritikken er den samme i Sverige.

– Der sker relativt få alvorlige ulykker som følge af overhaling af cykler.

– Vi har derfor fokuseret på at modvirke de oplevede risici ved overhaling – for at skabe tryghed for cyklister og knallertkørere, siger Niclas Nilsson, efterforsker hos Trafikstyrelsen ifølge ViBilägere.

Trafikstyrelsen på den anden side af Øresund så hellere, at der blev indført klare retningslinjer.

I Danmark hedder det sig, at bilister efter færdselslovens § 21, stk. 4, skal blot “tilstrækkelig afstand” i forbindelse med overhaling af cyklister.

De svenske myndigheder mener i stedet, at bilister skal trække ud på midten af vejen”, når de passerer cyklister. Den anbefaling skal dog kun gælde, hvis/når hastigheden er over 70 km/t.

Alternativet har foreslået en pris på 30.000 kroner om året. Kommunen siger 60.000 kroner. Nu er aftalen om budget for København på plads.

Bilisterne bliver flået i det seneste budget for Københavns Kommune.

Det ligger fast, efter at et flertal i kommunalbestyrelsen er blevet enige om næste års budget. Meget af det skal nemlig betales af bilisterne.

En beboerlicens til elbil, brintbil og elmotorcykel stiger for eksempel fra 1.270 til 1.905 kroner. Mens benzinbiler hæves prisen med mellem 200 kroner og 1035 kroner – alt efter hvor langt bilen kører på literen.

Dieselbiler skal koste op til 6.305 kroner om året.

– Med Venstre ved forhandlingsbordet har vi forhindret, at parkeringsprisen stiger til 30.000 kr. om året. Samtidig har vi sikret flere end 500 nye parkeringspladser i byen, siger Venstres sundheds- og omsorgsborgmester Jens-Kristian Lütken.

Imens er Alternative glade for, at det er blevet markant dyrere at parkere.

– Et bredt flertal har nu hævet prisen på beboerparkering, så det ikke længere er helt så billigt at bruge byens fælles areal til at have sin private bil stående, siger partiets Karoline Lindgaard.

En del af pengene skal ifølge Alternativet bruges på at gøre menstruationsprodukter gratis på skolerne i hovedstaden.

Millioner af elbiler skal tilbagekaldes på grund af farlige dørhåndtag. Bare ikke i Europa hvor de forskellige myndigheder sidder på hænderne.

Flere millioner af elbiler skal tilbagekaldes på grund af svigtende dørhåndtag, men tiltaget gælder i første omgang slet ikke i Europa.

Det skriver Reuters, efter kinesiske sikkerhedsmyndigheder har krævet øjeblikkelig udbedring af problemet.

Kravet rammer især Tesla, hvor elektroniske dørhåndtag risikerer at låse passagererne inde, hvis bilens 12-voltsbatteri pludselig mister strømmen.

Alene det amerikanske bilmærke skal tilbagekalde 2,7 millioner biler.

Selvom bilerne har mekaniske nødhåndtag, er de ofte så godt skjult i interiøret, at de er næsten umulige at finde i en situation, hvor det skal gå virkelig stærkt, mener styret i Bejing.

I Kina skal håndtagene nu forsynes med markant tydeligere markeringer, mens sideruderne fremover skal rulle automatisk ned ved en kollision.

I Europa har de opdagede sikkerhedsrisici imidlertid endnu ikke ført til en formel advarsel eller fabriksindkaldelse.

Teslas europæiske modeller er typegodkendt af den hollandske færdselsstyrelse RDW, som følger udviklingen tæt. Der er dog ikke grebet ind endnu.

Det er usikkert, om Færdselsstyrelsen herhjemme vil gøre noget lignende på egen hånd.

Ifølge de europæiske krav skal bildøre altid kunne åbnes under alle tænkelige forhold, og betjeningen skal være intuitiv og letforståelig.

Eksperter peger på, at manglende indgreb fra europæiske tilsyn efterlader bilister med en potentiel faldgrube ved strømsvigt.

Det hollandske tilsyn understreger, at de løbende vurderer, om der er behov for at påbyde lignende ændringer i EU.