Sådan tvang emissionskrav BMW til at give M2 flere hk

Ja, du læste rigtigt – på grund af emissionskrav har BMW M2 fået flere hestekræfter

BMW’s mindste M-bil, M2’eren, har fået et facelift og flere hestekræfter. Helt præcist er man gået fra 370 til 410 styk. 450 hvis vi tæller CS-udgaven med.

Det er der ikke noget usædvanligt i. Og dog. For måden, det er gjort på, hører ikke til normalen. Nej, for den tre-liters rækkesekser med singleturbo – på BMW-sprog kaldet N55 – ville have umådeligt svært ved at leve op til de nye, strengere emissionskrav og WLTP-standarden for brændstofforbrug, som EU indførte i slutningen af 2018.

Så med et facelift af M2’eren lige rundt om hjørnet måtte BMW’s ingeniører i M-afdelingen tænke kreativt. Deres løsningen kan ved første øjekast se ud som et overspring, der hvor gæret er absolut lavest. Men…

DU KAN STADIG NÅ DET: FÅ 40% RABAT PÅ BILLETTEN TIL AUTO SHOW 2020

For i stedet for at videreudvikle på single turbo-rækkesekseren så man sig om efter eksisterende løsninger på fabrikshylderne. Valget faldt på rækkesekseren i M3/M4. Med kodenavnet “S55” havde man nemlig allerede en N55-baseret motor, der var heftigt modificeret.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af I M2 addicted (@i_m2_addicted) den

 

S55’eren har som N55 turbo, men to i stedet for én. Og flere hestekræfter. Men vigtigst af alt lever den op til EU’s emissionskrav. På den måde har BMW tænkt, at det ville være nemmere – og sandsynligvis billigere – at tilpasse S55’eren til M2 fremfor at begynde forfra med den gamle N55.

Som en kæmpe bonus gav det baby-M’eren flere hestekræfter.

Hvem havde nogensinde troet, at EU-regler skulle give os hurtigere biler? Nej, vel?!


Reklame: