Sådan har du ALDRIG set en Nissan Skyline GT-R før

Det her er en Nissan Skyline R34 GT-R, som fabrikken skabte den fabrikken. Og dog..


Vi siger ikke, at den sidste Skyline-generation er billig. Især ikke som GT-R. Men den her bestemt ikke blandt de dyreste, vi har set. Langt fra faktisk. Og er højrestyring – som alle Skylines er født – ikke lige dig, så har vi en endnu bedre nyhed.

Denne er bygget om. Ja, præcis – den er venstrestyret. Nogen vil sige, at magien så forsvinder. Vi siger – pjat! For det betyder, at flere har mulighed for at sætte sig bag rattet. Hvis man altså har råd. For selvom bilen her ikke er blandt de dyreste eksemplarer, vi til dato har set, er prisen godt på vej opad.

Derfor er bilen “billig”
Når denne artikel publiceres, er der lige omkring 10 timer tilbage af auktionen. Og prisen? Ja, der er budt 79.000 dollars. I dansk valuta svarer det til 559.000 kroner. Altså langt fra de 315.000 dollars, som en anden R34 GT-R blev solgt for sidste år.

Artiklen fortsætter efter reklameblokken:




Den lave pris kan have flere forklaringer. Blandt andet det at Skylinen har fået flyttet rattets placering. I kommentarfeltet til auktionen bemærker flere også, at både instrumentbordet og selve instrumenterne er ‘lavet om’. Interesserede bør derfor holde øje med, om kilometertallet passer med resten af bilen.

Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billederne af bilen

Artiklen fortsætter efter reklameblokken:


Artikler og reklamelinks:
1
2
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over syv år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk