Annonce:

Så skete det – benzin koster nu under 9,5 kroner

Svenskerne bliver ved med at banke benzinprisen ned. Hos kæden Costco, der også driver tankstationer, er prisen under 9,5 kroner literen.

Det kræver godt nok et medlemskab hos Costco. Men så kan du også tanke benzin til sølle 9,42 danske kroner literen.

Det oplyser detailkæden selv på sin Instagram-profil.

Prisen er lige ovre på den anden side af Øresund. I Sverige fortsætter den prisskrig, der har eksisteret, siden den nuværende regering kom til magten i 2021, nemlig.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Regeringen med statsminister Ulf Kristersson i spidsen lovede nemlig at skære afgifterne på brændstof ned til EU’s absolutte minimum.

Og det løfte har regeringen holdt. For bilisterne betyder det, at priserne lige siden er raslet ned.

Faktisk ligger priserne på et niveau, der betyder, at Europas næstbilligste benzin tankes i Sverige. Læs mere om det her.

Medlemskabet hos Costco er i øvrigt til at se sig ud af. Det løber op i 500 svenske kroner om året. Herhjemme svarer det til 341 kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Ifølge Handelsbankens råvareanalytiker Christian Kopfer er det ikke umuligt, at benzinen i det svenske snart kan købes for mindre end 9 (danske) kroner literen.

Men det vil kræve, at råolieprisen nærmer sig eller kommer under 50 dollar pr. tønde. Lige nu ligger den omkring de 56 dollar svarende til 330 kroner.

Det er dog stadig enormt billigt i forhold til energikrisen i sommeren 2022. I juni det år røg literprisen på benzin herhjemme nemlig over 20 kroner.


Dengang blev prisen drevet op, fordi en tønde råolie kostede 120 dollar. I dag er den altså faldet til mindre end det halve.

Svenskerne kan i øvrigt også tanke diesel meget billigt. Prisen er 9,39 kroner literen. Altså danske. Til sammenligning betaler man på vores side af Øresundsbroen 13,50 kroner for en tilsvarende liter.

Samtidig er der udsigt til, at danskerne skal betale stadigt mere. Det skyldes dog ikke selve prisen men de afgifter som lægges oveni de kommende år.

Allerede i 2027 vil en liter benzin koste en dansk bilist 1,09 kroner mere, end den gør i dag. Det skyldes EU’s nye kvotesystem kaldet ETS-2.

Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: [email protected]

Læs flere artikler efter annoncerne:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til [email protected]
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også