En ny undersøgelse fra Boston Consulting Group viser, hvor lidt du reelt sparer i en elbil. Over fem år er en elbil kun knap 1.000 kr. billigere om måneden end en plug-in hybrid.
En ny stor undersøgelse viser, at du som bilist kun kan spare knap 1.000 kroner om måneden ved at vælge en ren elbil frem for en plug-in hybrid.
Det er konklusionen i en ny analyse. Den er udført af det anerkendte konsulentfirma Boston Consulting Group (BCG) for den franske sammenslutning af ladeoperatører, “Charge France”.
Undersøgelsen ser på de samlede ejeromkostninger over en femårig periode.
Her konkluderer forfatterne, at en husstand med en elbil vil spare op til 1.600 euro om året.
Det svarer til knap 12.000 kroner årligt, eller under 1.000 kroner om måneden, sammenlignet med en plug-in hybrid.
Beregningen er baseret på en lav elpris
Selvom undersøgelsen konkluderer, at elbiler er billigere i drift, er beregningen baseret på en række forudsætninger.
Hovedberegningen tager udgangspunkt i en blandet ladepris, der ikke overstiger 0,38 euro pr. kilowatt-time (kWh). Det svarer til cirka 2,84 danske kroner.
Det er en relativt lav elpris. Til sammenligning koster ladestrøm ved en almindelig AC-ladestander i Tyskland i øjeblikket i gennemsnit 0,52 euro pr. kWh eller ca. 3,88 danske kroner.
Det indikerer, at den reelle besparelse for mange europæiske bilister kan være endnu mindre.
Selv med en højere ladepris på 0,69 euro eller cirka 5 kroner på lange ture, konkluderer studiet dog stadig, at elbilen er det billigste valg.
Billigst betyder dog ikke, at du sparer en formue.
Lobby-gruppe vil fjerne støtte til plug-in hybrider
Bag den nye undersøgelse står et stærk lobby-organ. Organisationen “Charge France”, der bestilte analysen, bruger nu resultaterne aktivt i en politisk kampagne.
De opfordrer de europæiske myndigheder til at fastholde forbuddet mod salg af nye benzin- og dieselbiler fra 2035.
Mere markant er det, at de kræver, at alle former for statsstøtte til plug-in hybrider bliver afskaffet.
De ønsker, at skattefordele og tilskud i fremtiden kun skal gives til rene elbiler.
Deres initiativ er et direkte modsvar til de europæiske bilproducenters organisation, ACEA, som for nylig har krævet 2035-forbuddet droppet.
Den reelle besparelse ved at eje en elbil kan hurtigt blive spist op af uforudsete udgifter.
Som Boosted for nylig kunne fortælle, advarer eksperter om, at selv helt nye elbiler er i stor fare for at blive ramt af alvorlige rustangreb efter kun få år i det danske klima.
Desuden skal elbiler-ejerne forholde sig til at pris på deres forsikringer stiger markant i disse år. Så reelt kan besparelsen ved at vælge strøm som brændstof være endnu mindre end de 1.200 kr.


