Så meget stiger afgifterne på elbiler i 2026

Elbiler i Danmark bliver snart dyrere. Fra 1. januar falder grænsen for afgiftsfrie elbiler, så det fremadrettet kun er de billigste elbiler, som ikke stiger i pris.

Annonce

Elbiler bliver dyrere fra årsskiftet. Regeringen fastholder den oprindelige aftale fra 2020 om gradvist at indfase registreringsafgift på elbiler, og det betyder markante prisstigninger allerede fra 1. januar 2026.

Den nye skatteminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S), bekræfter i et svar til Jyllands-Posten, at elbiler med en pris over 366.000 kroner bliver dyrere næste år.

Grænsen for, hvornår en elbil skal betale registreringsafgift, falder fra 419.344 kroner til 366.266 kroner. Samtidig hæves selve afgiften for biler over grænsen fra 40 til 48 procent.

Annonce

Dyrere elbiler i Danmark

Ifølge FDM og ASG betyder det, at en elbil til 400.000 kroner bliver omkring 28.000 kroner dyrere allerede i 2026.

En elbil til 500.000 kroner får en prisforhøjelse på cirka 47.000 kroner, mens en elbil til 750.000 kroner stiger med over 65.000 kroner.

Planen er, at afgifterne fortsætter med at stige frem mod 2030, hvor elbiler skal betale 80 procent af den normale registreringsafgift – dog stadig væsentligt under de 150 procent, som fossilbiler pålægges.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Også den årlige afgift på elbiler stiger

Elbiler rammes ikke kun på registreringsafgiften. Den såkaldte periodeafgift, altså den årlige afgift, stiger fra 840 til 920 kroner om året.

Det er en del af en generel indeksregulering, som rammer alle biler – både el, benzin og diesel.

Plugin-hybrider bliver hårdest ramt. De mister gradvist deres afgiftsrabat, som falder til 32 procent i 2026, og EU’s nye beregningsmetode for forbrug og CO2 vil flytte mange modeller op i en højere afgiftsklasse.

Artiklen fortsætter efter denne sektion:

Flere af dem risikerer at blive så dyre, at de reelt er usælgelige i Danmark.

Hvilket allerede nu er synligt på salgstallene for hybrider i Danmark. Hvorimod de sælger ret godt mange steder i udlandet.

Så meget stiger afgifterne på elbiler fra nytår
Billigere elbiler som f.eks. Renault 4 bliver ikke ramt af de højere afgifter på elbiler. Credit: Renault

Staten mangler milliarder – elbiler har solgt for godt

Bag de stigende afgifter ligger et massivt hul i statskassen. De grønne bilafgifter har kostet staten 76 milliarder kroner siden 2021 – langt mere end de 12 milliarder, man oprindeligt regnede med.


Elbilsalget er gået hurtigere end planlagt, og Danmark nærmer sig nu en halv million elbiler, svarende til snart 20 procent af bilparken.

Det politiske mål om én million elbiler i 2030 ser dermed ud til at blive nået før tid – men det har også gjort ordningen alt for dyr.

Eksperterne: “Køb elbil, hvis du har brug for det”

Ifølge markedsanalytiker Jan Lang fra Bilbasen.dk betyder de nye afgifter ikke nødvendigvis, at man skal skynde sig ud at købe ny bil.

“Priserne på elbiler vil fortsætte med at falde – ikke som Teslas prisrevolutioner i 2023 og 2024, men gradvist. Presset fra kinesiske mærker og nye billigere modeller holder markedet i bevægelse,” siger han til Bil Magasinet.

Mere efter annoncen

Elbiler under 366.000 kroner slipper altså fortsat billigst, men for de dyrere modeller kan nytår betyde en prisstigning på titusindvis af kroner.

Derfor kan de billige elbiler bliver endnu mere populære. Læs mere om blandt andet Dacia Hipster og den helt nye Fiat Grande Panda som elbil.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er ansvarshavende redaktør og medejer af Boosted.dk. Han er en erfaren motorjournalist med mere end 20 år i bilbranchen, hvor han har skrevet om nye biler, bilindustrien og bilmarkedets udvikling for førende dagblade og magasiner.

Opvokset i den lille by Asnæs i Odsherred, hvor interessen for biler blev grundlagt tidligt, da hans far var Volvo-forhandler. I dag bor Kasper i Roskilde med sin kone og deres to store børn. I indkørslen står der både en nyere Mercedes GLA, en ældre Volvo C70 og en Porsche 911 C4S.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?