Annonce

Rygte: Billig Tesla er på 10 punkter ulovlig i Danmark

En kendt “Tesla-hacker” hævder at have fundet beviser for, at den nye, billigere Tesla Model Y mangler lovpligtigt udstyr og derfor aldrig kommer til Danmark.

Et nyt rygte sår nu alvorlig tvivl om, hvorvidt den længe ventede, billigere udgave af Tesla Model Y nogensinde kommer til Danmark.

En kendt hacker har fundet tegn i bilens software på, at den mangler lovpligtigt udstyr og er designet til markeder med lavere standarder end Europa.

Det skriver mediet Teslarati.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tesla-direktør Elon Musk bekræftede i sommer planerne om en ny, billigere version af bestselleren Model Y.

Men nu har den berømte Tesla-hacker “greentheonly” analyseret softwaren i den nye model. Hans fund er nedslående for danske og europæiske kunder.

Mangler lovpligtigt udstyr

Den nye, billige Model Y har ifølge hackeren kodenavnet E41.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hans analyse af softwaren afslører en lang række besparelser. Men to af dem er afgørende.

For det første ser det ud til, at bilen ikke har TPMS, altså dæktrykssensorer.

TPMS er et lovkrav for alle nye biler, der sælges i EU. Uden det system kan bilen slet ikke typegodkendes i Danmark.

Mere efter videoen

For det andet mangler der ifølge softwaren varme i bakkameraet. Det er et åbenlyst problem i et koldt, nordisk klima med sne og is.

En lang liste af sparetrick

Ud over de to afgørende punkter, afslører “greentheonly” en lang liste af andre besparelser i den nye, billige Model Y.

Listen tæller blandt andet:

  • Glastag er erstattet med glasfiber.
  • Simplere indvendig belysning.
  • Ingen skærm til bagsædepassagererne.
  • Ingen lys under dørene (“velkomstlys”).
  • Dårligere affjedring.
  • Manuelle sidespejle.

Det er vigtigt at understrege, at der er tale om rygter baseret på en hackers analyse af softwarekoder.

Men “greentheonly” har en lang historik med at afsløre korrekte oplysninger om Teslas fremtidige planer, længe før de bliver officielle.

Hans fund tyder stærkt på, at den nye, billige Model Y er tiltænkt udviklingsmarkeder som Indien eller Sydamerika. Og at den derfor kører hele vejen uden om Europa.

Mere efter annoncen

Teslas problemer med at konkurrere på det europæiske marked er velkendte.

Som Boosted for nylig kunne fortælle, er Teslas salg i Europa i frit fald. De er for første gang nogensinde blevet overhalet af den kinesiske konkurrent BYD.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god idé til en artikel? Så skriv til [email protected]
Responsiv Iframe
Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Flere populære artikler