Renault vil bygge flere Fast and Furious-biler

Renault 5 Turbo 3E er kun begyndelsen på den flåde af Fast and Furious-inspirerede biler fra 00’erne, som mærket vil genoplive, lover designchefen.

Annonce

Hvis det står til Renault, skal der langt flere Fast and Furious-biler på vejene. Altså biler med ekstremt brede skærme og lige så brede fælge.

Bilerne, som de fleste bilentusiaster nok vil huske fra filmene af samme navn i begyndelsen af 00’erne.

Det fortalte det franske bilmærkes designchef Laurens van den Acker, da den nye Turbo 3E blev vist frem for offentligheden for nylig.

Annonce

Det skriver Autocar.

Helt konkret mener han, at der nu er et tidsvindue, hvor biler af den støbning kan gøre comeback. Men det skal også være inden alt for længe.

– Hvis du venter for længe, vil folk have glemt den slags biler. Og hvis du er for hurtigt ude med dem, vil det ikke være cool nok.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Da vi for 10 år siden lancerede Alpine A110, ramte vi noget rigtigt. Det var perfekt, fordi der var tale om en 50’er og 60’er-agtig bil. Her sagde vi; Vi er nødt til at gøre noget nu, for hvis vi venter 10 år, er den slags biler forsvundet.

Derfor tror Laurens van den Acker, at det nu er tid til at genoplive stilen fra 70’erne og 80’erne, før F&F-stilen kan gøre et comeback om små ti år.

For Renaults vedkommende kan det betyde, at mærket sender en ny udgave af Clio V6 og den Lotus-baserede Sport Spider på gaden. Om bilerne til den tid vil have forbrændingsmotor, er en helt anden sag.

Artiklen fortsætter efter denne sektion:

Den nye Turbo 3E har eksempelvis ikke det, der bare dufter lidt af benzin over sig. I stedet kører bilen udelukkende på strøm. Og chancen for, at du nogensinde ser et eksemplar på gaden, er forsvindende lille.

Desværre. For franskmændene bygger kun 1.950 biler. Desuden får alle bilerne et vanvittigt prisskilt. Læs meget mere om det her.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?