Renault sælger 100 biler fra mærkets egen samling

Renault sælger 100 biler fra egen samling på auktion! Alt fra Formel 1 til den første Type D fra 1901. Salget skal skabe plads på og til et museum i 2027.

Annonce

Den franske bilgigant Renault sælger nu ud af sin egen, historiske bilsamling.

Mere end 100 klassiske biler, fra de tidligste gadebiler over en række Formel 1-racere, sættes på auktion.

Salget sker for at skabe plads til et nyt, permanent museum i Flins-sur-Seine, Frankrig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Auktionen er en unik mulighed for entusiaster, der vil have et stykke ægte stykke Renault-historie holdende i privaten

Det hele sker den 7. december 2025 i Flins-sur-Seine, hvor museet også skal bygges, lige uden for Paris.

Renault understreger, at man ikke sælger bilerne, fordi man er nødt til. Formålet er udelukkende at skabe et nyt, permanent center i 2027, der skal fremvise 125 års Renault-historie.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For at gøre det muligt, skal “dubletterne” sælges fra. Renault vil beholde mindst ét eksemplar af hver model.

Men de mange dubletter kan og skal forhåbentlig finde et eller flere nye hjem.

Fra Type D fra 1901 til Formel 1-legender

Udvalget på auktionen er en rejse gennem mere end et århundredes innovation.

Læs videre efter annoncerne

Den ældste bil i samlingen er en Renault Type D fra 1901. Selv siger det franske mærke, at alle bilerne på auktionen er køreklar.

Udvalget fra fabrikkens samling fortsætter gennem adskillige højdepunkter helt frem til den moderne æra.

Motorsportsentusiaster har især mulighed for at få noget for pengene. Omkring tyve Formel 1-biler vil blive solgt.

Blandt dem er den RE40, der vandt det belgiske Grand Prix på Spa i 1983.

Mere efter annoncen

Også rally-ikoner fra sportens storhedstid er med. Det gælder modeller som Maxi Turbo 5 og Renault 5 GT Turbo Bandama.

De har stadig et strejf af rødt støv fra Elfenbenskysten på karrosseriet.

Selv Alpine A442, symbolet på Renaults Le Mans-eventyr i 1970’erne, er en del af salget.

Auktion uden mindstepris: Chancen for en god handel

Langt de fleste af de 100 biler udbydes uden mindstepris.

Mere efter annoncen

Det betyder, at Renault-entusiaster kan være heldige at få fingrene i et stykke historie til en overraskende lav pris.

Auktionen omfatter dog ikke kun biler. Omkring hundrede bilrelaterede varer er også til salg. Det gælder alt fra vindtunnelmodeller og køreroveralls til originale ure og endda Formel 1-motorblokke.

Blandt de mest unikke genstande er en Renault Elf V6 Turbo EF15-motor. Det er præcis den samme motortype, som Formel 1-legenden Ayrton Senna brugte under Detroit Grand Prix i 1986.

Salget af den historiske samling er et udtryk for den nye strategiske retning hos Renault. Mærket er i øjeblikket i gang med at genoplive flere ikoniske modelnavne.

Som Boosted for nylig kunne fortælle, er den nye Renault Twingo blevet lækket.

Den nye model er en stærk retro-hyldest til originalen fra 1992. I Danmark forventes den nyeste udgave at koste 150.000 kroner eller mindre.

Mere efter annoncen

Salget af den historiske samling giver nu plads er ikke et farvel men et ‘på gensyn’.

Et farvel var det til gengæld, da Mitsubishi i England solgte hele sin ‘fabrikssamling’. Tilbage i 2021 troede den engelske importør – såvel som den danske – nemlig at mærket var på vej helt ud af Europa.

Renault sælger 100 biler fra mærkets egen samling
Credit: Renault
Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler