Renault-direktør skrider – gider ikke bilbranchen længere

Renaults administrerende direktør, Luca de Meo, forlader bilmærket øjeblikkeligt. Nu skal han i stedet redde luksuskoncernen Kering, der ejer Gucci.

Annonce

Bilgiganten Renault står pludselig over for et markant lederskifte.

Søndag aften kom den overraskende melding om, at den anerkendte administrerende direktør, Luca de Meo, forlader sin post hos den franske bilproducent.

Nyheden ramte sent søndag og kom som en stor overraskelse i Frankrig. Luca de Meo har stået i spidsen for Renault i fem år og har været en central figur i virksomhedens strategi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hans nye udfordring ligger dog langt fra bilindustrien. De Meo skal i stedet overtage ledelsen hos den franske luksuskoncern Kering.

Kering ejer en række verdenskendte mærker som Gucci, Yves Saint-Laurent og Balenciaga. Koncernen står over for betydelige udfordringer med faldende salgstal.

Ifølge den franske avis Le Figaro kæmper især modehuset Gucci for at holde gang i forretningen. Sidste år faldt Guccis salg alene med 23 procent. Modekoncernen har endnu ikke kommenteret oplysningerne om De Meos ansættelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Renaults officielle udmelding om fratrædelsen

Renault har udsendt en kortfattet erklæring om situationen. Heri bekræfter de Luca de Meos beslutning om at fratræde sin stilling.

– Efter fem år som chef for Renault-gruppen har Luca de Meo annonceret sin beslutning om at forlade sin stilling. Hans fratræden træder i kraft den 15. juli, oplyser Renault.

Luca de Meo har også selv kommenteret sit farvel til bilmærket. Han udtrykker, at hans opgave hos Renault nu er fuldført.

– Der kommer et tidspunkt i livet, hvor man ved, at arbejdet er gjort. Renault Group har stået over for enorme udfordringer på mindre end fem år, siger Luca de Meo.

Han peger på, at virksomhedens resultater i dag er de bedste i dens historie, og at de resultater taler for sig selv.

Jagten på en ny administrerende direktør er i gang

Med Luca de Meos afgang er Renault tvunget til hurtigt at finde en ny topchef. Processen med at finde en passende afløser er allerede sat i gang.


– Bestyrelsen har indledt processen med at udnævne en ny administrerende direktør baseret på den allerede etablerede successionsplan, meddeler Renault.

Det er sandsynligt, at en midlertidig administrerende direktør bliver fundet umiddelbart før eller efter sommeren. En mere permanent løsning forventes først at være på plads på et senere tidspunkt.

Mere efter annoncen

Den nye direktør skal føre Renault videre i en tid med store forandringer i bilindustrien, herunder overgangen til elektriske biler.

Luca de Meo er dog ikke den eneste direktør i bilbranchen, som på det seneste har taget sit god tøj for at gå ud af hovedkontorenes svingdøre.

Så sent som 1. maj 2025 stoppede en anden administerende direktør meget pludseligt også med øjeblikkelig virkning. Læs mere om det her.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet