Den nye Renault 5 er kåret som vinder af Auto Design 2025. Den slog MG Cyberster og Mazda 6e i finalen, der blev afgjort ved Auto Show i Arena Fyn.
Den nye, elektriske Renault 5 er netop blevet kåret som vinder af designprisen Auto Design 2025.
I en tæt finale slog den franske elbil 2 store rivaler, MG Cyberster og Mazda 6e, efter en offentlig afstemning blandt publikum til Auto Show 2025.
Kåringen fandt sted søndag eftermiddag. Det skete live på scenen ved weekendens store biludstilling, Auto Show i Odense Congress Center.
Her kunne Bil Magasinets chefredaktør, Mikkel Thomsager, afsløre resultatet af den afstemning, der har kørt de seneste uger.
Det var altså publikums stemmer, der afgjorde, hvilken bil der skulle løbe med den ærefulde titel.
Og her var flertallet ikke i tvivl.
Et stærkt finalefelt med tre nye elbiler
Efter en indledende afstemningsrunde stod det klart, at finalefeltet i Auto Design 2025 bestod af tre markante nye biler på det danske marked.
Finalisterne var den retro-inspirerede Renault 5, den åbne sportsvogn MG Cyberster og den stilrene sedan Mazda 6e.
Fælles for de tre biler er, at de er blevet officielt lanceret til salg i Danmark i løbet af 2025.
Derudover opfylder de alle kravet om at have en frapris på mindre end 500.000 kroner inklusiv danske afgifter.
Selvom alle tre biler blev præsenteret for publikum på Auto Show både lørdag og søndag, var det altså Renault 5, der løb med sejren.
Retro-design inspireret af klassisk forgænger
Vinderbilen, Renault 5, er en ny, fuldt elektrisk minibil. Dens design er stærkt inspireret af den originale og klassiske Renault 5, som var en enorm succes i 1970’erne og 80’erne.
Det er netop kombinationen af det velkendte retro-design og den moderne elektriske teknologi, der har vakt stor begejstring.
Det er en bil, der skiller sig ud i gadebilledet.
Den formåede altså at vinde over både den mere sportslige MG Cyberster og den mere elegante Mazda 6e i danskernes gunst.
Den nye Renault 5 er en af de mest ventede billanceringer i år. Som Boosted kunne tidligere i år kunne fortælle, er søsterbilen også at finde på de danske veje.



