Regeringen får hård kritik for at skabe uro hos bilister

Bilimportørernes organ, Mobility Denmark, nu retter en hård kritik mod regeringen og skatteminister Rasmus Stoklund (S). Den totale uvished om fremtidens bilafgifter skaber uro og skader markedet, lyder det.

Annonce

På trods af at salget af elbiler udgjorde 69 procent af det samlede bilsalg i august, rettes der nu en hård kritik mod regeringens håndtering af de danske bilafgifter.

Brancheorganisationen Mobility Denmark advarer om, at den politiske usikkerhed på omårdet kun skader markedet.

Baggrunden for kritikken er, at ellers et bilsalg i Danmark der grundlæggende har det godt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I august blev der indregistreret 13.030 nye personbiler, en lille stigning på 1,5 procent i forhold til sidste år.

Elbilerne er den store motor i markedet. I august var 8.990 af de nye biler eldrevne. Blandt privatkunder udgjorde elbilerne hele 85,5 procent af salget.

Men den udviklingen, der holdes kunstigt i live af gunstige afgiftsvilkår, er truet. Ganske enkelt fordi afgifterne står til at stige pr. 1. januar 2026.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Uvished om afgifter efter nytår skaber uro

– Det går godt med den grønne omstilling af bilparken i Danmark.

– Hvis den gunstige udvikling skal fortsætte, er der behov for en klar politisk tilkendegivelse af, hvad der sker med afgifter på biler efter nytår, siger Mads Rørvig, administrerende direktør i Mobility Denmark, i en pressemeddelelse.

Problemet er, at den nuværende rabat på registreringsafgiften for elbiler efter planen skal udfases fra nytår.

Læs videre efter annoncerne

Skatteminister Rasmus Stoklund (S) har i månedsvis varslet forhandlinger, og han har lovet, at elbiler ikke bliver dyrere.

Men der er stadig ingen klarhed over, hvad der skal ske fra 2026. Som Boosted har kunnet fortælle, vil regeringspartiet nu bakke ud og lægge op til højere afgifter på elbiler.

– Den manglende afklaring skaber uro blandt både forbrugere og branche. Det rammer et ellers velfungerende marked unødigt hårdt, siger Mads Rørvig.

Konsekvensen er, at ingen i øjeblikket kan fastsætte den reelle pris på en række biler, der først leveres efter nytår.

Brancheorganisation: Indfør teknisk afgiftsmodel

Mere efter annoncen

Mobility Denmark opfordrer derfor politikerne til at handle nu og skabe en langsigtet løsning.

Organisationen foreslår en større reform af bilafgifterne.

Branchenforeningen ønsker at erstatte det nuværende, komplekse værdielement i registreringsafgiften med en mere simpel, teknisk baseret model.

– Vi har en unik chance for at skabe et mere tidssvarende skattesystem, siger Mads Rørvig.

Mere efter annoncen

Han mener, at hvis elbiler skal bidrage mere til statskassen, bør det ske via den årlige ejerafgift i stedet for en højere købspris.

Kritikken fra bilbranchen er ikke ny. Som Boosted allerede i juni måned kunne fortælle, advarede DI Dansk Industri om præcis det samme problem.

Her lød det, at det er “mildest talt problematisk”, at man bestiller biler til 2026 uden at kende afgiftsgrundlaget.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder