Her raser bilister over ny stikker-app

En ny app lader brugerne sladre om bilister, der kører for stærkt eller på andre måder bryder loven. “En rigtig dårlig idé”, siger FDM.

Annonce

App’en Speedcam Anywhere er lige præcis, hvad den udgiver sig for at være. En fotovogn på gåben. Med den hentet ned på telefonen kan briterne sladre om hinanden ved at dele billeder af bilister der bryder loven.

Men det er en rigtig dårlig idé, synes mange. Derfor møder app’en og folkene bag af samme navn nu heftig kritik. Ikke desto mindre er app’en i Google Playstore blevet downloadet mere end 5.000 gange, det viser Googles egen opgørelse.

Foto: Screendump Speedcam Anywhere

Generelt møder app’en, som har en score på halvanden ud af fem mulige stjerner, dog så lidt opbakningen, at udviklerne kun tør optræde anonymt. Det skriver The Guardian.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I en anmeldelse lyder det blandt andet

“I Østtyskland blev borgere opfordret til at rapportere deres naboer til Stasi (…). Tillykke med at skabe en moderne version af det!”

Bestemt ikke en god idé
Hos FDM har man heller ikke meget tilovers for app’en, selvom den er langt fra vores veje. Over for Ekstra Bladet siger chefkonsulent i FDM, Dennis Lange, at det generelt er en dårlig idé, når almindelige borgere begynder at blande sig i politiets arbejde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Vi er bestemt ikke fans af den app eller idéen om at filme hinanden. Det er politiets opgave at tage sig af bilister, der kører for stærkt, ikke hr. og fru Jensen, siger Dennis Lange.

Google troede i første omgang ikke på, at udviklerne bag app’en havde fået kunstig intelligens til at måle hastighed. Men da udviklerne kunne dokumentere det, fik app’en grønt lys. En iOS-udgave til Apple-telefonen afventer lige nu godkendelse.

Bilister skal dog – endnu – ikke frygte at blive “fanget” af en Speedcam Anywhere-bruger. I hvert fald ikke økonomisk. Det er nemlig kun politiet der kan udstede fartbøder.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce
Hot Wheels Stunt Show

Bilbranchen

Annonce
Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Har du læst?