Rasende bilister anholdt: “De kørte for langsomt”

Foto: Unsplash

I protest over de skyhøje brændstofpriser kører en række engelske bilister for langsomt på landets motorveje. Det har ført til en række anholdelser. 

Nogle bilister i England har fået nok. Benzin- og dieselpriserne er blevet for høje. Derfor protesterer de ved at køre demonstrativt langsomt på landets motorveje. Der er bare lige det, at man – ligesom i Danmark i øvrigt – ikke må køre langsomt på motorvejene. I hvert fald ikke for langsomt.

Derfor er en række bilister i den seneste tid blev anholdt og sigtet for at køre for langsomt på motorvejsnettet. Avisen The Guardian skriver, at det drejer sig om mindst 12 bilister. Samme medie skriver i øvrigt, at det lykkedes demonstranterne helt at stoppe trafikken på en strækning af Motorway M4.

LÆS OGSÅ: Storbank advarer: Olieprisen kan kollapse!

Artiklen fortsætter efter reklameblokken:




Her spillede nogle af de sure bilister en improviseret fodboldkamp, før det lykkedes politiet at få trafikken til at glide igen.

Politiet lagde efterfølgende sømmåtter ud på tilkørselsveje for at forhindre flere bilister i at tilslutte sig protesten. Nogle af de demonstrerende bilister tilsyneladende også kørt på hoved- og landevej. Men de fleste har ifølge avisen sat farten ned til 48 km/t på forskellige motorveje. De fleste gange har konvojen kørt på tresporede veje. Dog kun i de to inderste spor.

Ses vi til Auto Show?


 

Artiklen fortsætter efter reklameblokken:




Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over syv år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk